Digt: Forestilling

Jeg forestiller mig
En pige
Håret løst og tjavset
Uren hud
Poser under øjnene
Blanke, tomme
Natten har været hård ved hende
Ligegyldighed
Står malet i hendes ansigt
Ar på sjælen
På kroppen
Hun sidder med ryggen til et spejl
Jeg vender mig om
Og ser mig selv

Digt: Jeg svømmer

Jeg svømmer med farvestrålende fisk
Stribede fisk
Flotte fisk
Sjove fisk
Jeg svømmer med luskede elektriske ål
Skarptandede piratfisk
Farlige hajer
Jeg svømmer på åbent hav
I mørkt hav
På dybt vand
Jeg svømmer på dybt, mørkt vand
Jeg kan gladeligt svømme med delfiner
Jeg kan blive spist af en haj
Den risiko lever jeg med
Jeg svømmer og svømmer
Forsøger ikke at drukne
Jeg svømmer, selvom jeg har ondt i benene
Jeg svømmer og svømmer
Jeg svømmer, selvom angsten presser på
Jeg træder vande, til jeg bliver reddet
Jeg holder vejret og håber på
Dagen nok skal komme,
Dagen, hvor jeg atter ser land
Og lys forude
Jeg svømmer

Digt: Tornado

Stormen raser i mit hoved
Jeg har intet at holde fast i
Mine tanker flyver rundt
Jeg kan ikke mærke dem
Se dem
Føle dem
De flyver bare rundt.
Skal?
Skal ikke?
Drikke eller skærer?
Kaste op eller motionere?
For og imod
Der er intet at holde fast i
Jeg flyver væk
Kommer tilbage
Flyver væk
Græder
Griner
Skriger
Følelser og tanker kører rundt inden i mig
Jeg kan ikke holde fast i noget
Jeg kan ikke hænge sammen meget længere
Jeg går i stykker
Falder sammen
Tornado
Katastrofe
Oversvømmelse
Jordskælv
Alting rammer mig
Alting falder sammen omkring mig
Indeni mig
Jeg er væk

Digt: Fantasi

Et sind af ord og ikke af gerninger,
er som øjne på et par terninger;

Og når terninger bliver slået,
er det som en kylling, der bliver flået;

Og når kyllingen har intet æg,
er det som en mand uden sit skæg;

Og når skægget på kinden stikker,
er det som flammer mod ryggen slikker;

Og når flammerne vokser i haven,
er det som sommerfugle i maven;

Og når sommerfuglene mod himlen flyver,
er det som en ærlig løve lyver;

Og når løven brøler i natten,
er det som en kanin op af hatten;

Og når kaninen over en høj springer,
er det som en telefon i ørerne ringer;

Og når telefonen i hovedet kalder,
er det som en virkelighed udenfor falder.

Cecilie

Du evigt funklende stjerne
Leder du os på rette vej
Altid lysende i det fjerne
Kan vi alle følge dig

Dit evigt varme hjerte
Ligger du om os med din lykke
Når du beskytter os mod smerte
Kan vi alle føle os trygge

Evigt skønne du
Kom, gå en tur med mig
Tag min hånd nu
Sammen skal vi ad livets vej

Novelle: Usynlig

Ingen hørte hende. Ingen så hende.

Hun gik ned ad den mørke gade på bare fødder. Den våde asfalt kølede hendes brændende fødder ned. Lighteren lå sikkert stadig hjemme på gulvet, hvor hun havde smidt den fra sig.

Hun talte stregerne, hun varsomt gik over, på fortovet. For hver 7. Begyndte hun forfra.

Pludselig kunne hun høre skridt et stykke bag sig. De fulgte hende i lang tid. Jo længere tid der gik, jo tættere på kom de. Det var tunge, men hurtige skridt. Hun kunne mærke en ånde i nakken.

Hun satte farten lidt op. Det samme gjorde skridtene. Hun turde ikke vende sig om. Så drejede hun hurtigt ned ad en sidegade og vendte samtidig hovedet.

Der var ingen at se. Hun kunne heller ikke høre nogen skridt eller mærke ånden mere. Det var væk lige så hurtigt, som det var kommet.

Tårerne begyndte stille at trille ned ad hendes kinder. Hun stod der bare. Ingen så hende. Ingen hørte hendes lydløse skrig.

Et glasskår i vejkanten lå og blinkede til hende. Hun samlede det op, og begyndte at lave lange, små ridser i sin arm. Hun skreg af lettelse.

Så lå hun der, stille som var hun død. Ingen så hende. Ingen hørte hende.

Tale til min lillesøster

Kære søsterlil.

Jeg elsker dig meget højt, og ville derfor lave noget personligt til dig. Jeg har derfor valgt at skrive. Jeg er ikke så god til det med at Holde en tale, så jeg skriver den ned, og så kan du selv få lov til at læse den :-) God fornøjelse.

Jeg vil nu fortælle jer en historie. En historie, et eventyr om en lille prinsesse. Hun blev født den 19. februar 1997. Hun var den yndigste lille prinsesse i hele kongeriget. Familien var meget stolte. Hendes smil var så vidunderligt som aftensolens sidste stråler. Når hun var til stede, lyste rummet op. Hendes hår så lyst og fint som nyfalden sne om vinteren. Hendes øjne så yndige som stjernerne på himlen. Hun var i sandhed familien Jensens lille prinsesse.
Den lille prinsesse var dog en værre pilfinger. Hvor kunne hun dog være irriterende indimellem for de to ældre søskende. En dag gik hun ind på sin storesøsters værelse, som var hendes yndlingsbeskæftigelse. Hun fandt et nydeligt klistermærke med en sød kat på. Det glitrede så fint i lyset fra loftslampen. Hun tog det ud af klistermærkebogen og bestemte, hvor det skulle sidde. Nu sad det lige, hvor det skulle. På en side uden andre klistermærker. Da hun ville vise det til sin storesøster faldt det desværre ikke i så god jord. Storesøsteren blev sur og sagde, hun havde ødelagt det. Det kunne hun dog ikke forstå, det sad jo bare i en anden bog. Hvad den lille prinsesse ikke vidste var, at på den side i bogen, hun havde sat klistermærket, kunne det ikke pilles af igen. Det sidder der stadig den dag i dag. Og det siges at storesøsteren IKKE er blevet mere glad for det med tiden.

Den lille prinsesse så yndig og så fin voksede og blev ældre. Med tiden voksede hun, til stor glæde for sine søskende, også fra at rode i deres ting. Så noget lærte hun da af at gå i børnehave ;)
Hun begyndte i skole, og der blev hun hurtigt pigen i klassen med gode resultater og gode veninder. Hun var jo nem at holde af med de søde små hundeøjne og charmerende grin.
Inden længe blev hun både høj og moden af sin alder. Højden faldt ikke i så god jord hos storesøsteren, da den lille prinsesse nu var højere end hende. Så er hun jo lige pludselig ikke den lille mere, men er ved at blive en ung kvinde.
Den dag i dag går hun i syvende klasse og er begyndt at gå mere og mere op i hendes udseende. Selvom hun jo er så naturligt fin som morgenduggens skær fra solen.
Hun lægger jævnligt neglelak på neglene, og til trods for hun ikke roder i andres ting mere, er hun stadig interesseret i at låne, og det gør hun gladelig. Nogle gange også uden at spørge. Specielt storesøsterens neglelak er meget interessant ;) Og en film i ny og næ bliver der da vist også lånt. For prinsessen er noget af en fjernsynskigger. Hun følger trofast med i samtlige serier på tv2 og tv3. Især serien Friends er en favorit.

I skolen er hun stadig meget engageret både i det faglige og sociale. Hun har mange venner og veninder, men hun passer på ikke at lade det gå ud over lektierne, for den gode karakter 7, 10 eller 12 er meget vigtig for hende. Prinsessen er nemlig noget af en stræber. Hvis hun fx kommer hjem med et 4-tal er hun helt nede over det. Hun er ambitiøs og sætter høje krav til sig selv. Men husk på, prinsesse, man kan kun gøre sit bedste, og hvis det er et 4-tal, så er det mere end fint.

I dag bliver du fejret. Fejret, hyldet og gratuleret fordi du er blevet konfirmeret. Du er på vej ind i de voksnes rækker. Dog skal du lige igennem nogle prøvelsesår – teenageårene. De kan være svære, hårde, vidunderlige, fantastiske, skrækkelige, dårlige, gode. Men uanset hvad så husk på, at du er stærk. Stærk som en løve. Du kan klarer alt. Og du skal nok komme igennem dem. Sammen kan vi alt. Vi er søstre, vi kan aldrig skilles ad. Sammen følges vi ad gennem livet. Livet er som en gave, der kan gå i stykker. Den skal pakkes ud forsigtigt, vendes rigtigt, foldes ud, åbnes, nydes. Sammen gør vi det. Vi pakker livet ud.

Du skal nok finde ud af, hvad du vil, og hvad du bliver til. Det kan virke besværligt og uoverskueligt til tider, så lov mig, at du kommer til mig, så vi sammen kan tage og føle på det. Folde og brede det ud, snakke om det, og måske smide det ud eller gemme det. Vi løser det sammen.

Den lille prinsesse blev voksen, udlevede sine drømme, og levede lykkeligt til sine dages ende.

Første udkast: Tale til min lillesøster

Kære søsterlil, Sofie.

Jeg er ikke så god til det med at Holde talen, så jeg skriver den ned, og så kan du selv få lov til at læse den :-) God fornøjelse.

Jeg vil nu fortælle jer en historie. En historie, et eventyr om en lille prinsesse. Hun blev født den 19. februar 1997. Hun var den yndigste lille prinsesse i hele kongeriget. Familien var meget stolte. Hendes smil var så vidunderligt som aftensolens sidste stråler. Når hun var til stede, lyste rummet op. Hendes hår så lyst og fint som nyfalden sne om vinteren. Hendes øjne så yndige som stjernerne på himlen. Hun var i sandhed familien Jensens lille prinsesse.
Den lille prinsesse var dog en værre pilfinger. Hvor kunne hun dog være irriterende indimellem for de to ældre søskende. En dag gik hun ind på sin storesøsters værelse, som var hendes yndlingsbeskæftigelse. Hun fandt et nydeligt klistermærke med en sød kat på. Det glitrede så fint i lyset fra loftslampen. Hun tog det ud af klistermærkebogen og bestemte, hvor det skulle sidde. Nu sad det lige, hvor det skulle. På en side uden andre klistermærker. Da hun ville vise det til sin storesøster faldt det desværre ikke i så god jord. Storesøsteren blev sur og sagde, hun havde ødelagt det. Det kunne hun dog ikke forstå, det sad jo bare i en anden bog. Hvad den lille prinsesse ikke vidste var, at på den side i bogen, hun havde sat klistermærket, kunne det ikke pilles af igen. Det sidder der stadig den dag i dag. Og det siges at storesøsteren IKKE er blevet mere glad for det med tiden.

Den lille prinsesse så yndig og så fin voksede og blev ældre. Med tiden voksede hun, til stor glæde for sine søskende, også fra at rode i deres ting. Så noget lærte hun da af at gå i børnehave ;)
Hun begyndte i skole, og der blev hun hurtigt pigen i klassen med gode resultater og gode veninder. Hun var jo nem at holde af med de søde små hundeøjne og charmerende grin.
Inden længe blev hun både høj og moden af sin alder. Højden faldt ikke i så god jord hos storesøsteren, da den lille prinsesse nu var højere end hende. Så er hun jo lige pludselig ikke den lille mere, men er ved at blive en ung kvinde.
Den dag i dag går hun i syvende klasse og er begyndt at gå mere og mere op i hendes udseende. Selvom hun jo er så naturligt fin som morgenduggens skær fra solen.
Hun lægger jævnligt neglelak på neglene, og til trods for hun ikke roder i andres ting mere, er hun stadig interesseret i at låne, og det gør hun gladelig. Nogle gange også uden at spørge. Specielt storesøsterens neglelak er meget interessant ;) Og en film i ny og næ bliver der da vist også lånt. For prinsessen er noget af en fjernsynskigger. Hun følger trofast med i samtlige serier på tv2 og tv3. Især serien Friends er en favorit.

I skolen er hun stadig meget engageret både i det faglige og sociale. Hun har mange venner og veninder, men hun passer på ikke at lade det gå ud over lektierne, for den gode karakter 7, 10 eller 12 er meget vigtig for hende. Prinsessen er nemlig noget af en stræber. Hvis hun fx kommer hjem med et 4-tal er hun helt nede over det. Hun er ambitiøs og sætter høje krav til sig selv. Men husk på, prinsesse, man kan kun gøre sit bedste, og hvis det er et 4-tal, så er det mere end fint.

I dag bliver du fejret. Fejret, hyldet og gratuleret fordi du er blevet konfirmeret. Du er på vej ind i de voksnes rækker. Dog skal du lige igennem nogle prøvelsesår – teenageårene. De kan være svære, hårde, vidunderlige, fantastiske, skrækkelige, dårlige, gode. Men uanset hvad så husk på, at du er stærk. Stærk som en løve. Du kan klarer alt. Og du skal nok komme igennem dem. Sammen kan vi alt. Vi er søstre, vi kan aldrig skilles ad. Sammen følges vi ad gennem livet. Livet er som en gave, der kan gå i stykker. Den skal pakkes ud forsigtigt, vendes rigtigt, foldes ud, åbnes, nydes. Sammen gør vi det. Vi pakker livet ud.

Du skal nok finde ud af, hvad du vil, og hvad du bliver til. Det kan virke besværligt og uoverskueligt til tider, så lov mig, at du kommer til mig, så vi sammen kan tage og føle på det. Folde og brede det ud, snakke om det, og måske smide det ud eller gemme det. Vi løser det sammen.

Digt: Lindrende smerte

Sidder der igen
Forstenet
Den røde farve løber skrigende
Ned ad armen
Benet

Sidder der igen
Med tomt blik
Lindrende smerte farer
Gennem hendes krop
Gennem årerne

Sidder der igen
Krummet sammen
Grufulde tanker og følelser sniger
Ind i hendes hoved
I sindet

Digt: En pige

En pige

En pige i rød kjole
sidder med blanke øjne.

En pige i grøn kjole
sidder med håbefulde idéer.

En pige i blå kjole
sidder med udtryksløst ansigt.

En pige i gul kjole
sidder med glade tanker.

En pige i orange kjole
sidder med tomme øjne.

En pige med røde sko
sidder med kniven i hånden.

Digt: The Secret

The Secret

A man of thoughts and not of wish,
Is like the water without any fish;

And when the water begins to stir,
It's like the music in transfer;

And when the music begins to play,
It's like a tree who does pray;

And when the tree begins to grow,
It's like the stars start to glow;

And when a star gets turned off,
It's like a baby who does cough;

And when the baby starts to cry,
It's like a bird with no eye;

And when the eye opens its lid,
It's like a man who knows what he did;

And when the man begins to think,
It's like a lion soaked in ink;

And when the lion begins to call,
It's like a glass hits the wall;

And when the wall begins to crack,
It's like a knife into your back;

And when your back begins to hurt,
It's like your heart begins to blurt;

And in your heart there is no doubt,
Oh yes, your secret is now out.

Plumb - Cut

Plumb - "Cut"

I'm not a stranger
No I am yours
With crippled anger
And tears that still drip sore

A fragile frame aged
With misery
And when our eyes meet
I know you see

I do not want to be afraid
I do not want to die inside just to breathe in
I'm tired of feeling so numb
Relief exists I find it when
I am cut

I may seem crazy
Or painfully shy
And these scars wouldn't be so hidden
If you would just look me in the eye
I feel alone here and cold here
Though I don't want to die
But the only anesthetic that makes me feel anything kills inside

I do not want to be afraid
I do not want to die inside just to breathe in
I'm tired of feeling so numb
Relief exists I find it when
I am cut
Pain
I am not alone
I am not alone

I'm not a stranger
No I am yours
With crippled anger
And tears that still drip sore

But I do not want to be afraid
I do not want to die inside just to breathe in
I'm tired of feeling so numb
Relief exists I found it when
I was cut

Novelle: Manden

Manden.

Hun går hen ad gaden en onsdag formiddag. Hendes røde kjole flagre i vinden. Håret flyver om hendes hoved. De gule gummistøvler sætter fodaftryk af mudder på vejen.
Hun burde være i skole, men kan ikke huske vejen derhen. Hun husker ikke rigtig noget siden i går aftes.

Hun går bare, mens hun stirre frem for sig med et tomt blik. En mand går ind i hende. Hun stopper op med et ansigt, der udtrykker skræk og rædsel. Hun er bange. Manden er væk. Hun står der bare, stirre ud i luften.

Hendes kjoleærme blev revet op, da manden stødte ind i hende. De røde streger på hendes arm lyser kraftigt op i solens stråler. Hendes ben dirrer under hende. Tårerne begynder at løbe ned ad hendes kinder. Hun falder rystende sammen på gaden. Pludselig husker hun alt. Manden, der greb hende i hendes arme, trak hende ind bag en busk. Manden, der hev kjolen op, rev hendes underbukser af. Manden, der kom inde i hende, mens hun stirrede tomt ud i luften. Manden, der smed en tyver på jorden ved siden af hendes udtryksløse ansigt. Det samme udtryksløse ansigt hun ligger på gaden med nu.

Fin anekdote fra One Tree Hill sæson 7

A man of words and not of deeds,
Is like a garden full of weeds;


And when the weeds begin to grow,
It's like a garden full of snow;


And when the snow begins to fall,
It's like a bird upon the wall;


And when the bird away does fly,
It's like an eagle in the sky;


And when the sky begins to roar,
It's like a lion at the door;


And when the door begins to crack,
It's like a stick across your back;


And when your back begins to smart,
It's like a penknife in your heart;


And when your heart begins to bleed,
You're dead, you're dead, and dead indeed.

Mine ting

Denne blog vil jeg bruge på at lægge mine digte, historier, noveller, plots, sange, citater, osv. ud.

Jeg vil dele dem med jer, fordi de betyder så meget for mig. Jeg vil dele dem med jer i håb om at, der måske sidder bare én person derude, der vil få noget ud af det.
Mit mål i livet er at gøre en forskel. Og denne blog skal være begyndelsen.

Dette er min tredje blog, jeg skriver på. Men jeg Elsker simpelthen bare at skrive. Samtidig får jeg noget ud af det. Jeg kommer ud med mange af de tanker, jeg sidder med. Tunge som lette. Gode som dårlige.

Jeg håber, I vil nyde det.

Kærligst Twilight.