Den sorte box - 10 elementer

10 elementer:

3 billeder: Et mandeansigt med griseører og -tryne, fartmåler, to foldede hænder
Pinligt nøjagtig
uovertruffen
alfa og omega
træder du ved siden af
vend tingene på hovedet
Carpe diem (grib dagen)
selvrespekt

Hvad jeg fik ud af det:

Novelle:
Spring på toget
Hun ved godt, livet er kort. Hun ser, det suse forbi, som et forbipasserende tog, der ikke stopper ved hendes station. Det er svært at følge med, og hun tør ikke springe på toget, mens det kører. Tænk nu hvis hun træder ved siden af. Hvad nu hvis alt bliver vendt på hovedet idet, hun springer?
Hun hører alle sige til hende: “Carpe diem”. Grib dagen, gå livet i møde. Og hvor har hun dog lyst til det, men hun er bange. Bange for at miste sig selv, sin selvrespekt i takt med springets kraft øges. Og der er ingen til at tage hendes hånd og sige, “Kom, tag min hånd, og jeg vil følge dig på vej”.
Hun har ingen venner eller veninder tilbage. De alle har taget toget. De sprang på, da de havde chancen. De viste ingen frygt for at miste alt, hvad de har kært. De tog springet. Springet ud i livet.
Hun holder sig i sikkerhed med fast grund under fødderne. I frygt for ikke at slå til vælger hun den sikre vej. Med pinlig nøjagtighed måler hun afstanden mellem sig selv og toget. Med en fartmåler finder hun togets hastighed. Hun falder sammen af udmattelse som en dukke uden fyld. Hun er et misfoster som hun ligger der badet i fiaskoens klare lys. Hun bliver liggende indtil en stemme siger: “Du kan godt. Rejs dig, tag min hånd, og jeg vil hjælpe dig på toget.” Med uovertruffen kraft sætter hun af fra perronens kant. Med lykke og glæde springer hun. Hun føler, hun kan alt. Hun er alt. Og alt er hende. Hun er alpha og omega. Hun er i verden, og verden er i hende.

Digt:
Alpha og Omega
Med høj selvrespekt
råber jeg ud i verden
“Carpe diem”
I dag kan jeg alt
I dag går jeg uovertruffent livet i mødet
med en følelse af håb, glæde og lykke
Intet kan stoppe mig
Jeg er Alpha

Med pinlig nøjagtighed
bider ulven sig fast
I morgen vendes alt på hovedet
Med foldede hænder
træder jeg ved siden af
Som et misfoster med en fartmåler
bestemmer ulven min fart
Jeg er Omega

Den sorte box - 11 elementer

11 elementer:

Digt:
Modus Vivendi
Læg ikke brænde på bålet,
brænd ikke sekunderne af.
Brug natten til
den forandring,
der gør den til tidlig dag.

Sig ikke ja og amen
gå ikke bare i flok.
Brug ordet til
den forandring,
der gør det hele til mere end “nok”.

Link: http://www.opendb.net/element/16531.php#don-t-worry-be-happy

2 billeder: En tavle med en kreds af tændstikmænd på, æg

morgenlys
busstoppested
bregneskov
skosål
fulfemandsssnack
skål
blindebuk

Hvad jeg fik ud af det:

Digt:
Ny dag, nyt liv
På bare fødder
går hun igennem en skov af bregner i morgenlyset.
Uden skosåler
håber hun på en ny dag efter nattens forandring.
Med nøgne tæer
leger hun blindebuk med livet.

Med varme hænder
rækker hun ud i mørket efter en hjælpende hånd.
Med fløjlshandsker
hvisker hun sin tavle ren for tidligere regler.
Med dansende fingre
piller hun æg til morgenmaden.

Short short story:
Busstoppestedet
“Hvad skal du så lave i morgen”, spørger Jørgen sin sidemand med et smørret smil.
”Jeg rejser til udlandet”, svarer han. ”Nå for søren, hvor tager du hen?”, spørger Jørgen. ”Disneyland”, siger hans sidemand og flækker af grin over deres fuldemandssnak.
De kigger på hinanden, og siger ”Skål”. Så sidder de igen med et tomt blik i øjnene.

Den sorte box - 12 elementer

12 elementer:

4 billeder: "Skriget", støvle, klokke, reb
det havde aldrig været hendes livret
igen, igen skulle det stå uimodsagt
gravens rand
vinde i lotteriet
sommerens højdepunkt
alle hestene i folden
et reb om livet
bjerget ventede

Hvad jeg fik ud af det:

Digt:
Min tid er gået
Når klokken ringer, og tiden går i stå,
Når himlen er grøn, og jorden er blå
Når nat er dag, og dag er nat,
Når skriget er lydløst, og månen er mat,
Når sommerens højdepunkt er isnende kold,
Når vinteren er varm, og alle heste er på fold,
Når bjerget ikke venter, og de døde går igen,
Når drømmen er skudt, og du ej er min ven,
Når vinden vender, og ebbe bliver til flod,
Når havet ligger, hvor skoven stod,
Når helvede fryser til, og himlen brænder op,
Når rebet om livet strammes, og kroppen siger stop,
Når gaven er givet, og jeg har den fået,
Ved jeg at min tid her på jorden er gået.

Short-short story:
Mobning
Hun kigger ud over havet fra klinten med røde gummistøvler og gul regnfrakke på. Hun står på gravens rand. Døden ånder hende i nakken, mens en tåre triller med regnen ned ad hendes kind. “Ingen vil savne mig”, tænker hun. Igen, igen vil det stå uimodsagt.
”Inden længe får jeg fred”, tænker hun. Hun springer.

Metro
Han sad overfor hende i toget. “Min kone døde i dag. Hendes sidste måltid var min livret. Hun havde aldrig brudt sig om det.” Han kiggede trist ud af vinduet. Hun sad lydløst og iagttog ham.
“Ingen synes at tage sig af det.”
Senere ved maden spurgte hendes veninde, “Noget galt?” Hendes fingre dansede, mens hun tegnede: “Ham-manden-på-toget. Han-virkede-så-trist.”

Lotto
”Vil du slå mig ihjel?”, spurgte hun sin mand. ”Man kan da ikke lade dem gå til spilde, vel?”, svarede han hende med høj stemme.
”Jeg vil jo bare give dem til velgørenhed”, forsøgte hun. ”Hold kæft”, råbte han. ”Hvorfor gør du det her?”, spurgte hun. ”Fordi JEG har vundet i lotteriet”, svarede han. ”Ikke dig.”

Digt: En engels råb om hjælp

Jeg flyver ud i intetheden
Jeg svømmer ind i drømmeverdenen
Jeg skriger ud i verden
Jeg banker på alles hoveder
Hør på mig

Jeg letter med sorte vinger
Jeg flyder med slimede svømmefødder
Jeg råber med lydløs stemme
Jeg hamrer med den nøgne sandhed
Lyt til mig

Jeg flyver op mod himlen
Jeg svømmer i land ved dine fødder
Jeg skriger for at få dig til at lytte
Jeg banker på din dør
Tag mig med

Digt: Your name

You broke my spirit from the start
Now you feed of the ashes of my heart
You hold me hostage in the dark
Now my eyes are without spark
Your name…

You eat me from the inside out
Now I am full of anything but doubt
You hold me tight like you care
Now I am drowning in despair
Your name…

You got into my mind
Now I am scared what you might find
You promised me to touch the stars
Now my soul is full of scars
Your name…
Misery

Digt: Ensomhed

Jeg falder.
Falder i havet af ensomhed.
Jeg svømmer.
Svømmer i medynk.
Jeg græder.
Græder af elendighed.
Jeg drukner.
Drukner i tårer.
Jeg dør.
Dør af ensomhed.

Den sorte box - 13 elementer

Jeg fik en udfordring på CSV idag. Jeg fik 13 elementer, der skulle indgå i et produkt i form af enten tekst, lyd eller billede.

De 13 elementer, som skulle indgå:

gabende tomhed
sitrende anspændthed
hans arm om halsen
neonlyset over byen
grådighedens pris
sult
afstikker
isolation
hun havde altid vidst
han havde altid sagt
come on
grædefærdig af grin
”Hvis du tænker for længe over det næste skridt, kommer du til at tilbringe livet på et ben”

Jeg valgte at skrive.
Tekst: novelle

Hun går hen ad gaden en junimorgen. Neonlyset fra natten hænger stadig over byen. Butikkerne er endnu ikke åbnet, og den larmende tavshed i byen spirer til sitrende anspændthed i hende. Hun skal mødes med en fremmed. Hun har altid vidst, man ikke skal tage hjem til fremmed mænd, men idag er en undtagelse. Idag skal hun besøge en fremmed person. En person som hende. I mange år har hun siddet for sig selv i en lille lejlighed i en storby. Isolation har været hendes strategi. Undgåelsesstrategi. Men nu er det slut. Hun har taget en beslutning. En beslutning om at leve. Leve som afstikkeren, der træder udenfor den sti, der er lagt for hende. Hun vil være anderledes. Gå sine egne veje.

Han sidder i sit køkken, og er sulten. Sulten efter luft, liv, glæde, larm. Han har altid været grådig på livet. Levet i overhalingsbanen med karrierer og en ny dame hver uge. Men grådighedens pris er hård, og nu har en gabende tomhed omsluttet hans sind. Rummet er stort og tomt. Døren i den anden ende af rummet føles meget langt væk. Han er bange. Bange for, hvad der kommer efter. Bange for, hvad der sker, når han går ud. I løbet af det sidste års tid har han isoleret sig fra verden. Han har altid sagt, man ikke skal omgås fremmede, men idag bliver det anderledes. Idag skal han mødes med en fremmed person. En person som ham. Han sidder helt stille og venter. Venter på, hun banker på. Venter på, han bliver reddet.
Endelig banker det på.

Hun banker forsigtigt på den fremmede dør. Nervøsiteten spreder sig i takt med, hun kan hører, han nærmer sig på den anden side af døren. “Come on”, tænker hun. “Der er ikke noget at være bange for.”

Nu står han bag døren, og kan mærke angsten formere sig i krop og sind. “Come on”, tænker han. “Der er jo ikke noget at være bange for.”

Hun bliver mødt med et kejtet smil af en midaldrende mand. Han ser en anelse usoigneret ud, men sød er han. Hans arm om halsen tyder på, han er nervøs. Hans blik fortæller, han er bange.
De hilser på hinanden med et hurtigt, svedigt håndtryk, og går derefter ind i hans lille, rodede lejlighed. Tavsheden imellem dem er akavet. Men så siger han, ”Hvis du tænker for længe over det næste skridt, kommer du til at tilbringe livet på et ben”, og de falder begge om grædefærdige af grin. Starten på et nyt liv er skudt igang.

Svømmer, drikker, drukner

Jeg svømmer i livet
Drikker af mennesker
Drukner i skrig og skrål

Jeg svømmer i verden
Drikker af naturen
Drukner i storbylarm

Jeg svømmer i mig selv
Drikker af mit blod
Drukner i tanker og følelser

En gave

Livet er som en gave
Let at give, svær at modtage
Det er en gave
Jeg samler mod til at pakke op, folde ud
Forsigtigt bliver den åbnet
Med rystende, svedige hænder
Stakåndet af angst
Bliver båndet bundet op
Papiret pillet af
Hvad den består af
Er stadig uvist for mig
Men én ting er sikkert
Det er det mest værdifulde
Jeg kan få

De fire elementer ved at miste

Væltende sorg
Flyder med strømmen
Svulmende tårer
Fylder vandet

Stormende raseri
Flyver henover himlen
Hvirvlende vrede
Ligger i luften

Buldrende benægtelse
brænder i huden
Ulmende afvisning
Varmer ilden

Skælvende accept
Vokser i jorden
Frodig anerkendelse
Bryder jordens overflade