Digt: På en skala fra et til ti

Liggende alene
I fosterstilling
Kigger jeg ud på verden
Der suser af sted
For øjnene af mig
Rokkende frem og tilbage
Sidder jeg
Og funderer over mit liv
Der er gået i stå
Som et ur uden visere
Grædende
Kigger jeg i spejlet
Og vurderer min egen værdi
På en skala fra et til ti

Digt: Min bøn

Hold min sjæl
Min ynkelige sjæl
Af tre skrøbelige iturevne stykker
De sørgelige rester af mit liv
Holder du i dine hænder
Beslutningen er uden for min rækkevidde
Min bøn er
Gør en ende på mine smerter

Digt: Uden vinduer

Flydende ord
Vil ud af min mund
Men manglende lyd
Er altoverskyggende
Larmende tavshed
Fylder rummet
Fra væg til væg
Skrigende stemmer
I mit indre
Farer forvildet omkring
Nu ligger jeg her
Alene og forladt
I et rum uden vinduer