søndag den 25. september 2011

Digt: Jeg lever

Jeg lever
Med et levn fra fortiden
Der ikke kan kureres
Og et ansigt i dybe folder
Af sorg og fortvivlelse
Et liv i smerte
Og fanget i ensomhed

Jeg lever
I et brændende hus
Uden nogen udvej
Kun vinduet ovenpå
At kigge ud af
Mens flammerne tager fat
Med mig fanget indeni

torsdag den 22. september 2011

4 digte fra 2011

Så er det igen blevet tid til at ligge en samling digte ind. Denne gang bliver det 4 digte fra februar-maj 2011. God fornøjelse.

Forsvundet
Mit lys
Lyset, der skinner ind ad vinduet
Du skinnende perle i mit liv
Hvor er du nu?

Min skat
Rigdommen, der sidder i dine øjne
Du yndige mægtighed
Hvor er du nu?

Min elskede
Kærligheden, der svæver i luften
Du søde smilende ven
Hvor er du nu?

Mit tab
Smerten, der skære i mit hjerte
Du forsvundne skat
Hvor er du nu?

Kærlighed?
Hvor er du svag, siger hun.
Jeg spiser da, siger jeg.
Lige netop.

Hvor er du sej, siger hun.
Men jeg sidder jo med hovedet i kummen, siger jeg.
Lige netop.

Jeg elsker dig, siger hun.
Jeg har kontrol, siger jeg.
Lige netop.
Det er min kærlighed, vores kærlighed.

En pige
En pige i rød kjole
sidder med blanke øjne.

En pige i grøn kjole
sidder med håbefulde idéer.

En pige i blå kjole
sidder med udtryksløst ansigt.

En pige i gul kjole
sidder med glade tanker.

En pige i orange kjole
sidder med tomme øjne.

En pige med røde sko
sidder med kniven i hånden.

The Secret
A man of thoughts and not of wish,
Is like the water without any fish;

And when the water begins to stir,
It's like the music in transfer;

And when the music begins to play,
It's like a tree who does pray;

And when the tree begins to grow,
It's like the stars start to glow;

And when a star gets turned off,
It's like a baby who does cough;

And when the baby starts to cry,
It's like a bird with no eye;

And when the eye opens its lid,
It's like a man who knows what he did;

And when the man begins to think,
It's like a lion soaked in ink;

And when the lion begins to call,
It's like a glass hits the wall;

And when the wall begins to crack,
It's like a knife into your back;

And when your back begins to hurt,
It's like your heart begins to blurt;

And in your heart there is no doubt,
Oh yes, your secret is now out.

søndag den 18. september 2011

Digt: Min hemmelighed

Jeg gemmer en hemmelighed.
En skrøbelig hemmelighed ingen lytter til.
Jeg holder den indelukket.
Jeg har fanget den i mit net af løgne.
Ingen får den at høre.

Jeg har en hemmelighed.
En mørk hemmelig ingen lægger mærke til.
Jeg holder den for mig selv.
Jeg holder den tæt på min krop.
Ingen får den at se.

Jeg fortæller en hemmelighed.
En hemmelighed ingen bør sige højt.
Jeg åbner mit gemmested.
Jeg deler den del af min verden,
hvor ingen har været før.

torsdag den 15. september 2011

Den sorte box - 1 element

Elementet:

En lydkonstruktion, der hedder "Hexagram".

Hvad jeg fik ud af det:

Digt:

Drømmeland i virkeligheden
Klirrende mønter
falder til jorden.
Jeg falder ned i en tunnel,
ind i et lysende drømmeland.
Svævende på et tæppe
flyver jeg ind og ud af mit sind.
Jeg flyver højt over den højeste sky,
jeg svømmer i det dybeste hav.
Ind og ud af alting.
Ind og ud af bevidstheden
i en evig strøm af sommerfugle
med forstyrrende mønstre.
I et vindspil af strålende farver
glider jeg ned i en tunnel.
En faretruende, mørk tunnel,
der forvandler min stemme til et skrig.
Et skrig af længsel.
Længsel efter lykke.
Et par klirrende mønter,
der falder til jorden,
fører mig tilbage til virkeligheden
og den mørke hemmelighed.

Den sorte box - 2 elementer

De 2 elementer:

De syv dødssynder
Et link: http://www.youtube.com/watch?v=kYDUXWwQcoI&NR=1

Hvad jeg fik ud af det:

Novelle:

Bekendelsen
Inde i kirken var der så stille, man ville have hørt, hvis en nål faldt til jorden. Kirken var ikke helt tom, som hun ville have forventet. På den forreste bænk sad en ung fyr med bøjet hoved og mumlede for sig selv, nær alteret sad en gammel dame og rokkede frem og tilbage på en stol, og en mand gik rundt og tændte stearinlysene, der hang på væggen. Hun lagde mærke til, han gik og messede stille, mens stearinen løb ned ad lysene og ramte gulvet med et stille “plop”. Kirken var stor. Der var højt til loftet, og det var umuligt at tælle alle bænkene fra døren, forbi orgelet, forbi prædikestolen, og op til alteret. Der var alt for mange. Hun gik langsomt og forsigtigt op ad kirkegulvet. Ved trappen op til alteret stoppede hun op, bøjede hovedet, og lavede et kors over brystet. Så gik hun videre hen mod skriftestolene. Udenfor den midterste stoppede hun op og kiggede sig rundt omkring for at sikre sig, der var ingen, der lagde mærke til, hun stod der. Så trak hun forhænget fra og gik ind. Hun satte sig tungt ned på stolen, og en luge gik op indtil præsten. “Hvad kan jeg hjælpe dig med, mit barn?” spurgte han hende med en blid og rolig stemme. “Tilgiv mig fader, for jeg har syndet”, sagde hun med grådkvalt stemme. “Hvad har du gjort, mit barn?” spurgte han hende blødt. “Jeg har slået en mand ihjel, der pralede af sin succes. Jeg har slået en mand ihjel, der havde flere penge, end han kunne bruge, men gav ingen ud. Jeg har slået en mand ihjel, der var sin kone utro. Jeg har slået en mand ihjel, der misundte alle andre omkring sig i stedet for at nyde sit eget liv. Jeg har slået en mand ihjel, der tog alt, han kom i nærheden af selvom om andre havde brug for det mere end ham. Jeg har dræbt i Guds navn. Jeg har dræbt de fem af de syv dødssynder. Nu mangler jeg dovenskab og vrede. Dovenskabens mester finder jeg her i Guds hus. Det er en mand, der intet har gjort for at eliminere syndere. En mand, der har ladet syndere gå levende herfra. En mand, der bare sidder og lytter. Du er min sjette dødssynd.” sagde hun og stak en kniv igennem skillevæggen mellem hende og præsten. Da hun var færdig med præsten, tørrede hun kniven af i forhænget og sagde til sig selv: “Vrede er en dødssynd. For dette må jeg bøde med mit liv.” Og så var hun væk.

Short short story:

Hovmodig dans
Hun danser i lysningen med blafrende kjole og smilehuller i kinderne. ”Jeg er glad, lykkelig og kan klare alt. Jeg er større end alle andre”, synger hun, mens himlen pludselig bliver mørk. En rød mand med horn i panden nærmer sig. ”Hovmod er en dødssynd”, siger skikkelsen og hiver hende ind i skoven.

Digt:

Hun danser
Hun danser
Til vindens toner
Og bølgernes melodi

Hun danser
Med vand til knæene
Og sand i skoene

Hun danser
Til solen går ned
Og månen står op

Hun danser
Til døden kommer
Og vil tage hende med

Mørkt og koldt
Står hun alene
Mens døden danser

De danser
Til døden falder
Hun danser

De syv dødssynder
En hovmodig mand
Tegner sig selv stor og mægtig
Det skal bødes med døden

En grådig mand
Sidder på guldet til døden
Det skal bødes med døden

En utugtig mand
Ser med gule øjne på elskerinden
Det skal bødes med døden

En misundelig mand
Ser grønt på alle andres liv
Det skal bødes med døden

En fråsende mand
Har større mængder end han behøver
Det skal bødes med døden

En vred mand
Maler fanden rød på væggen
Det skal bødes med døden

En doven mand
Ligger lilla og ugidelig på sofaen
Det skal bødes med døden

mandag den 12. september 2011

Digt: Refleksionen

Skurken i mit liv
Kigger på mig
Med render under øjnene

Uhyret i mit liv
Sidder overfor mig
Med et smil af selvtilfredshed

Ulven i mit liv
Stirrer på mig
Med et vågent blik af sult

Monsteret i mit liv
Vinker til mig
Fra den anden side af spejlet

onsdag den 7. september 2011

Novelle: De 10 vindmøller

Denne novelle er skrevet i sommeren 2009. Det var en meget turbulent sommer, og jeg var lige startet til psykolog få måneder for inden.


Hun går med tunge skridt ned ad den grønne sti til stranden. Vinder river hende i håret, men hun er ligeglad. Hun har kun én ting i tankerne. De 10 vindmøller. Hun kan allerede se dem for sig. Hun tæller dem igen og igen.

Hun ser en flok børn lege på fodboldbanen, mens deres forældre står og snakker. Hun lytter til musikken i hendes ører. Prøver at ignorere de glade barnestemmer, og lyden af forældrenes latter, da den ene af dem fortæller en vits.

Hun går videre ned mod stranden. Men hun skal over diget først. Et gammelt ægtepar kommer gående, idet hun træder på det sidste trin op på diget. Da de er gået forbi, kæmper hun sig over og ned på den sidste sti, som fører ned til stranden.

Nu er hun på stranden. Solen skinner på hendes røde kinder, og har gjort sandet lunt at gå i. Hun tager skoene af. Hun kigger sig rundt. Der sidder et par voksne på en terrasse og snakker. En hund løber og gør ad nogle mennesker som går på grusstien. Da hunden bliver kaldt tilbage til ejerne, begynder hun at gå langsomt ét skridt ad gangen ned mod vandet.

Vandet bruser op ad stenene på hver side af hende. Der er ca. 10 meter på hver side af hende hen til stenene. Det er lavvande, så man kan se hver og én. Hun stopper kort op og kigger på dem. Så går hun videre.

Nu står hun 1 meter fra vandkanten. En krabbe skynder sig at grave sig ned i sandet under en sten. Hun kigger ned ad sig selv, mens en lille tåre løber ned ad hendes kind. Hun tænker tilbage på alle de gange hun har løjet. Alle de gange hun har snydt sig ud på toilettet og tændt for vandhanen, mens to af hendes fingre har hjulpet hende af med smerten. Alle de gange hun har siddet alene på værelset med et barberblad i hånden og rødt blod pible ud af snittene på den modsatte arm.

Hun kigger igen op. Ud mod de 10 vindmøller. Hun bliver ved med at tælle, hvor mange der er hver gang, selvom hun jo godt ved det. Nu kommer der flere tårer. Ikke fordi hun ikke kan styrer den tvangstanke, der farer igennem hovedet på hende, men fordi hun ikke kan mere.

Hun tager et forsigtigt skridt ud i vandet. Så et til, og et mere. Lige pludselig står hun i vand til knæene. Hun bøjer sig ned, og tager en håndfuld vand i hænderne. Det er koldt og klart. Så skyller hun sit ansigt fri for tårerne. Hun rejser sig igen, og går et par skridt mere. Nu når vandet hende til navlen. Det minder hende om, da hun var lille, når hendes mor prædikede om, at hun kun måtte gå ud til navlen. Men hun trodsede hende altid. Hun havde altid elsket havet. Det salte vand og det hvide sand.

Hun træder på noget tang, og vågner op af sine tanker. Nogle mennesker står og råber inde fra strande. Hun kan ikke hører hvad de råber, så hun går bare videre.

Hun tænker på, hvordan det er efter døden. Lever ens sjæl videre i en ny krop, eller kommer man virkelig i himlen? Op til alle englene? Ingen ved det, men måske får hun snart svar?

Nu står hun i vand til halsen. Hun kan snart ikke bunde mere, men hun fortsætter. Hendes læber er blå, og hendes krop er kold. Hun er ligeglad. Hun mærker ingenting mere. Tanken om, at det hele snart er slut, er befriende.

Nu træder hun vande. Hendes krop er træt. Hun kan ikke kæmpe mere. Hun vil ikke kæmpe mere.

Hun får det kolde, salte vand ind i munden. Det svider i næsen. Hun lukker øjnene og tænker tilbage på dengang, hvor hun var lykkelig. Glemmer alt omkring hende.

Nu er hun endelig fri…

Pludselig griber en arm rundt om hendes livløse krop. Hun har givet op.
Da han når op på stranden trækker hun ikke vejret. Hans våde tøj drypper ned på hendes lille uskyldige krop. Han råber til sin kone, at hun skal ringe 112. Han starter hjertemassage. Stadig ingen livstegn. Hun er ligbleg, og kold som is. Hendes krop er tynd som en pind. Der er intet fedt på hende. Han gyser ved synet, men fortsætter med at give hende førstehjælp.

Blå blink og sirenen fra en ambulance letter ham. Han fortæller redderne, hvad der er sket, og de spænder hende på en båre og kører med fuld udrykning mod det nærmeste sygehus.

Da lægen går hen mod hendes forældre med et tomt og sorgfuldt ansigt, ved de allerede, hvad han vil sige. Hun er død.

Hun kan intet føle. Hun står bare der på stranden og kigger ud i horisonten. Hun kigger på de 10 vindmøller. Hun tæller dem igen og igen.

En tåre løber ned ad hendes allerede kolde og våde kind. Ikke engang nu, hvor det lykkedes hende, er hun lykkelig.

tirsdag den 6. september 2011

Lidt mere nyt fra gammel tid

Så er det igen blevet tid til noget nyt fra de gamle dage ;) Eller ja, jeg har i hvert fald tænkt mig at lægge flere af mine ældre digte ud her på bloggen. Disse er fra 2009 og 2010. Der er 10 digte. Jeg har ikke skrevet så meget i denne 2 år lange periode, da det var en forvirrende periode med begyndelsen på min terapi og jeg havde meget at se til med gymnasiet også.

Kærlighed
Jeg savner dig
Når du ikke er her, mangler jeg dig
Du er mit et og alt
Mit holdepunkt i hverdagen
Mit hjerte banker kun for dig
Vi går samme vej i livet
Jeg elsker dig
Dine øjne smiler til mig
Dine læber kærtegner mig med dine søde ord
Dine hænder rør mig med den dybeste passion

Fight or lose
If you eat, you can never be thin.
If you want to be thin, you can’t eat.
All the pressure, you have to have control.
Or you’ll lose.

The control is everything.
You mustn’t lose it.
If you do:
You’ll lose.

You have to fight the hunger.
Or you will be fat.
If you are becoming fat,
You’re losing.

You’ll win if you maintain the control.
You have nothing if you don’t have that.
You have to stay thin.
If not; you’ve lost.

Pain
Pain is my allied
I can’t live without it
Pain is my friend
It is my jewelry

My tears are red
Running through my vanes
The razor is my love
My one and only

Pain is mine
My own
My precious
It’s my soul

Pain, can’t get enough
I like it rough
Cause I’d rather feel pain,
Than nothing at all

Pain is inside of me
Outside on me
All over
It’s everywhere

Hvad er livet værd, hvis...?
Hvad er livet værd, hvis man har mistet modet?

Hvad er livet værd, hvis det hele bare er noget lort?

Hvad er livet værd, hvis man ikke kan overskue noget?

Hvad er livet værd, hvis det hele kører i en ond cirkel?

Hvad er livet værd, hvis man bare har lyst til at give op?

Hvad er livet værd, hvis man ikke føler sig elsket?

Hvad er livet værd, hvis man ikke har nogen at snakke med?

Hvad er livet værd, hvis ikke man har det godt?

Hvad er livet værd, hvis man føler sig tyk?

Hvad er livet værd, hvis man føler sig grim?

Hvad er livet værd, hvis man er alene om alt?

Hvad er livet værd, hvis intet er som det skal være?

Hvad er livet værd, hvis ikke man bliver taget seriøst?

Hvad er livet værd, hvis man græder hele tiden?

Hvad er livet værd, hvis ingen af dem du holder af, holder af dig?

Hvad er livet værd, hvis man ikke kan holde ud at få et kram?

Hvad er livet værd, hvis man ikke kan grine?

Hvad er livet værd, hvis man ikke er glad?

Det skal jeg sige dig: INTET!!!

Bulimiens kløer
Ædeflip
Stemmerne raser
Kage og slik ryger ned
Ingen ser noget; de er blinde

Opkastning
To fingre i halsen
Det hele kommer tilbage
Ingen hører noget; de er døve

Skammen
Bulimiens kløer river
Der er blod overalt
Ingen siger noget; de er stumme

Gå væk
Gå væk
Jeg kan ikke holde det ud
Gå væk
Du distraherer mig
Gå væk
Jeg vil ikke høre på dig
Gå væk
Du er i mit hoved
Gå væk
Du er ikke virkelig
Gå væk
Jeg hader dig
Skrid!

Ubærlig smerte
Bladet har hun i hånden
Tårerne løber ned ad kinderne
Smerten indeni er ubærlig
Hun kan ikke håndtere det
Bladet rører huden
Blodet pibler frem
Hendes krop skælver
Smerten er vidunderlig
Hun flyver væk et øjeblik
Med ét
er hun tilbage igen
Den ubærlige smerte
strømmer atter igennem hende

Mia
Tankerne flyver rundt omkring
Skal, skal ikke?
Kroppen ryster og sitre
Blodet farer rundt i årerne
Kaos

Tallerken fyldt med mad
Usund mad
Skovler ind som en udhungret bjørn
Kalorierne sætter sig i huden
Klam

To fingre i halsen
Tårerne triller ned ad kinderne
Mærker maden komme op i halsen
Kommer ud af munden
Lettet

Min drøm
Jeg drømte en drøm i nat
Jeg sidder indeni min egen tåre
Blåt er alt jeg ser
Salt er alt jeg smager
Gråd er alt jeg hører
Jeg falder ned i tristheden
Jeg drukner i det salte hav
Jeg selv har skabt
Ender på bunden
Jeg har intet at frygte
For jeg eksisterer ikke længere

Angst
Træder varsomt
Men det kommer ud af det blå
Falder ned i et dybt sort hul
Angstens klamme tag griber mig
Tankerne farer forvildet omkring
Kan ikke finde ro
Rystelser går gennem kroppen
Luften lukker sig omkring mig
Kan ikke få vejret
Panik
Bliver suget ind i det sorte mørke
Føler intet

Digt: Danmarks skove

Uden tro
På det gode liv
Vandrer hun fortvivlet rundt
I den kolde natteluft
I Danmarks store mørke skove

Uden håb
På at alt nok skal gå
Lægger hun sig forsigtigt ned
På den klamme usle jord
I Danmarks store mørke skove

mandag den 5. september 2011

Den sorte box - 3 elementer

De 3 elementer:

tomhedens trummerum
kuldskær kærlighed
1 billede: En valmue, der er ved at springe ud.

Hvad jeg fik ud af det:

Digt:

Blomstrende liv
Stikkende roser
Visner i den skarpe luft
Som skrøbeligt glas
Mod hendes hud

Blødende valmuer
Svajer i den blide vind
Som kuldskær kærlighed
Mod hendes krop

Spirende blomster
Falder sammen på jorden
Som tomhedens trummerum
I hendes sind

Lille historie:

Natten
Hun går på bare fødder hen ad fortovets kolde fliser.
Ingen passerer hende i den kølige natteluft. Hun mærker en vind mod sit ansigt. Natkjolen flagrer voldsomt omkring hendes ben.
Den friske luft i nattens mørke får alting til at stå lysende klart på stjernehimlen. Hendes blødende arme markerer den forfærdelige melankoli hun bærer på sine skuldre. Hendes grublende sind er et tydeligt tegn på sjælens hullede overflade.
Ingen hører hende nynne ud i tomhedens trummerum. Hun hører stjernerne kalde hendes navn i den mennesketomme gade. De hvisker blidt i hendes ører. Beroliger hendes urolige tanker om dødens kuldskære kærlighed.
Men en spirende, håbefuld stemme i daggryets sollys står i tydelig kontrast til nattens mørke tomrum. En pige griber hendes kolde hånd. Varmen fra pigen strømmer over i hende med en sådan kraft og styrke, at hun falder. Hun falder dybt og tungt.
Hun ligger i sin seng. Trygt og varmt lader hun dynen omslutte sin kolde krop, vender sig om og sover igen...

Digt: Mørke

Våde øjne
Råbte på hjælp bag gardinet
Indtørret tårer
Størknet på hendes kinder
I nattens uendelige mørke

Tidlig morgen
gryer solen med rødligt skær
Tunge øjenlåg
Lukker langsomt i med udsigt
Til endnu en dag i mørke

torsdag den 1. september 2011

Mine 14 første digte

Jeg har valgt at lægge mine 10 første digt ud her, så jeg også selv kan se, hvordan jeg har udviklet mig skrivemæssigt siden dengang. De er skrevet fra marts 2008 - december 2008. Dengang har jeg været 16-17 år gammel.

OBS: Jeg vil lige advare på forhånd, at de kan virke triggende på nogle, hvis man selv sidder/har siddet i det samme.

Fanget
Pigen er fanget i den forbandede onde cirkel.
Hun er altid alene.
Der er ingen til at hjælpe hende.
Hun er væk.
Ingen kan hjælpe hende.
Pigen er inde i sig selv.
Ingen kan se igennem hendes maske.
Hun smiler til alle.
Ingen ser hende.
Hun skriger.
Men ingen hører hende.
Hun er fanget i sig selv.
Ingen forstår hende.
Kniven er der igen.
Den lindrer den indre smerte.
Hun er fanget.

Cirklen
Kniven er der
Den skærer et langt dybt snit
Helt ind til sjælen
Til det inderste i mit hjerte
Smerten går væk
Kniven er væk
Den drypper rødt
Jeg tænker ikke
Hører ikke
Ser ikke
Jeg sidder der bare
Så er det ovre
Tankerne er der igen
Det hele starter forfra

Op og ned
Vægten er langt nede
Hun føler sig tyk
De andre er tynde
Vægten er oppe
Hun føler sig tyk
De andre er tynde
Humøret er nede
Hun smiler
De andre ser ikke
Humøret er oppe
Hun smiler
De andre ser ikke
Hendes stemme er lav
Hun hvisker
De andre hører ikke
Hendes stemme er høj
Hun skriger
De andre hører ikke
Det hele går op og ned
Der er ingen forskel
Hvorfor gøre noget ved det?

Cirkusset
Tankerne kører rundt i hovedet
Det er uoverskueligt
Der er intet der fungere
Jeg tager fat i saksen
Spændingen stiger
Mit hjerte hamre
Ingen hører mit skrig, der kommer ud med blodet
Skammen kommer frem i mine tanker
Tårerne triller ned af mine kinder
Cirkusset begynder igen

Selvmord
Hun kan ikke få det ud af hovedet
Hun vil kunne få fred
Det eneste hun ville have var en der så hende
En der holdt om hende
Forstod hende
Det eneste hun nu ser, er den nemme løsning
Den permanente løsning på det midlertidige problem
Selvmord
Det er den eneste mulighed for hende nu
Hun ligger i sengen
Pillerne ved hendes side
Hun tager dem alle sammen
Der er intet tilbage
Ingen hørte hende
Ingen så hende
Freden omslutter hende
Livet er forbi
Alt er sort
Intet er forandret
Hendes sjæl græder

Døden
Døden
Det må være en vidunderlig følelse
Bedre end her?
Det håber jeg
For om lidt er det slut

Døden
Det er skræmmende
Men det må være befriende
Det håber jeg
For om lidt er jeg væk

Døden
Det kan ikke være værre end her
Eller er det?
Det håber jeg ikke
For om lidt er jeg død

Hvorfor ikke nu?
Hvorfor ikke dø nu?
Vi skal alligevel dø før eller siden
Hvorfor så ikke nu?
Det ville både gavne mig og alle andre
Jeg er ikke til gavn for nogen
Hvorfor så ikke nu?

Min bedste ven
Min bedste ven
Er vidunderlig
Den er der altid for mig
Men den er ikke levende, en ting
Eller er det mig?

Min bedste ven
Forlader mig aldrig
Kun, hvis jeg lægger den væk
Den er altid gemt
Eller er det mig?

Min bedste ven
Er fyldt med skam
Rødt blod løber ned ad den
Den er skyldig
Eller er det mig?

Tanker
Hun vil så gerne være tynd
Hun vil så gerne være en anden
Hun er ikke den hun vil være
Hun er forkert
Hun er en fiasko
Hun hader tankerne
Men de er der altid
Hun kan ikke komme af med dem
De har været der altid
De er hendes hverdag
Ingen ser det
Men hun har det ikke godt
Ingen hører det
Men hun råber på hjælp
Hendes råb og tanker kommer ud med kniven
Så er tankerne der igen
Og ingen har hørt eller set hende
Der kommer ingen og hjælper hende op, når hun er faldet
Hun falder
Men hun kan ikke selv komme op
Det hele slutter om lidt
Nu
Der er intet tilbage
Hun er væk

Let eller hårdt?
Jeg er fanget i mit eget spind
I mit net af negativitet
Jeg kan ikke finde vejen ud
Jeg får et glimt af verden udenfor
Når jeg gør mig selv fortræd
Tror jeg
Det er synsbedrag
Den eneste udvej
Er den evige vej
Jeg kan ikke komme tilbage
Hvis jeg tager den lette vej
Er der intet tilbage
Men der er ingen andre veje
Den rigtige vej er for hård
Der er for mange udfordringer
Stien er for bakket
Det går for meget op og ned
Jeg vil hellere leve med synsbedragene
End at skulle gå op og ned gennem livet

Hun sidder der bare
Hun sidder der
Som om intet er sket
Hun sidder der bare

Blodet løber ned ad armen
Hun føler intet
Hun sidder der bare

Kniven ligger ved siden af
Den er fyldt med blod
Hun sidder der bare

Nogen banker på
Hun hører intet
Hun sidder der bare

Han kommer ind
Hun ser intet
Hun sidder der bare

Han holder om hende
Hun er væk
Hun sidder der bare

Hun sidder og kigger ned
På alle de folk som elskede hende
Hun så det bare ikke

Hun er langt borte
En tåre triller ned ad kinden
Hun sidder der bare

Hvem er hun?
Hvorfor sidder hun der med kniven i hånden?
Hvorfor gør hun ikke noget?
Hun skriger lydløst
Der er ingen, der hører hende
Hvorfor er hun alene?
Hun sidder bare der
En tåre triller ned ad hendes kind
Hun kigger i spejlet
Det er der du opdager at det er dig selv

Control?
I have to do it
I can’t live with myself if I don’t do it
You can’t stop me
Nobody can
I have the control
I can feel it
It’s in my fingers
in my throat
It’s all going up and starts all over again
The food
I can’t get it down
I hide it
I have to do it
I just want to be pretty
Is that too much to ask for?

Det sorte mørke
Det hele er sort
Hun er bange
Ved ikke hvad hun skal gøre
Der kommer et lys
Midt i alt det mørke
Det skinner i øjnene
Fanger hendes opmærksomhed
Hun ved hvad det er
Hun kender den
Hvordan den ser ud
Hvordan den føles
Hun tager den i hånden
Hun holder blidt om den
Hun sætter den mod den anden arm
Nu er det hele rødt
Det er vidunderligt
Så fjerner hun den
Det hele er sort igen


Det var lidt for denne gang. Mere kommere senere :)

Digt: Skyldig

Overvældende træthed
Skyller indover mit sind
Ingen steder at gemme mig
Ingen steder at søge ly
Jeg er alene
Med min elendighed
Og ynkelighed
Mørkets skygger dømmer mig
Og spærrer mig inde
I det sorte drømmeland
Mareridtet starter
Min dyne kalder
Min dom:
Skyldig