mandag den 21. november 2011

Digt: Masken

Når jeg går ud af døren
Tager jeg masken på
Med et smil på læben
Erobrer jeg hele verden
Med glimtet i øjet
Flirter jeg mig frem i mængden
Af travle mennesker
Efterladt i hverdagen
Med en hånd i vejret
Vinker jeg til alle på min vej
Men hjemme igen
Sidder jeg
Med hænderne for ansigtet
Og prøver at holde masken
Så den ikke falder af

torsdag den 17. november 2011

Skikkelsen

Solens sidste lys er gået ud, og tilbage er kun det sorte mørke, hvori smerte og sorg lurer.

Musikken fylder det mørke rum med søde toner af opmuntring.

Men i sengen ligger en lille sammenkrøllet skikkelse med røde øjne og uglet hår.

Mens nattens skygger kryber over væggene, skælver skikkelsen af angst og kulde.

Inden længe er den ynkelige, svage skikkelse i skyggernes vold og magt.

Forkrampet af frygt og smerte glider den sammensunkne skikkelse ind i bevidstløshedens mørke.

Stilhed omslutter rummets fire vægge mens solens første stråler kigger nysgerrigt igennem gardinets
små sprækker.

Rummet er tomt med undtagelse af en livløs skikkelse, der forsigtigt åbner øjnene for den nye dag.

tirsdag den 15. november 2011

Digt: Uden dig

Uden dig er jeg intet
Uden dig ville jeg ikke stå her i dag
Uden dig finder jeg ikke ro
Uden dig smiler jeg ikke
Uden dig græder jeg
Uden dig falder jeg
Uden dig bliver jeg liggende
Uden dig er jeg intet

mandag den 14. november 2011

Digt: Evigheden

Med røde øjne
Sidder jeg alene
På mit værelse
Med en håndfuld piller
Og en flaske vodka
Stormende tomhed
Vælter mit sind omkuld
Liggende stille
Falder jeg i evighedens søvn