Digt: Gardiner

Tunge mørke gardiner

trukket for hver en sprække af lys

Uigennemtrængelig

I mørket

skælver luften af angst

Tørre tårer

som ingen kan se

genspejler øjnenes udtryk

af dyb melankoli

Tunge mørke gardiner

hænger utrøsteligt

ned over sindet

Uforståeligt

for alle andre

end mig

Digt: Mod lyset

På bunden af hullet

anes en skrøbelig silhuet

Ynkelig, forladt

Et par røde øjne

kigger op mod lyset

Det hvide lys

stikker i øjnene

som nåle mod bar hud

En rystende hånd

rækker op mod lyset

Den rystende hånd

bliver til stædighed

En vilje til at leve

Og der er kun en vej tilbage

Op mod lyset

Digt: Splittelse

Udenpå

er jeg glad og positiv

Indeni

krakelere masken

og mit sande jeg viser sig

i form af inficerede tanker

og syge følelser

Udenpå

går jeg den rigtige vej

Indeni

går jeg i ring

som en hund, der jagter sin hale

Udenpå

glimter mine øjne

fuld af selvtillid

Indeni

er jeg kold som is

og mit sind er splittet

i tusinde stumper og stykker

Digt: Tågen

Med bind for øjnene

Som et tykt slør af gråhed

Går jeg rundt i blinde

Famlende efter noget håndgribeligt

Noget at holde fast i

Og støtte mig til

Jeg cirkler rundt i intetheden

som efterlader mig

I ensomhedens dybe afgrund

Tomheden fylder mig

Med bundløs rædsel

For at leve livet

Med et åndsfraværende smil

Vandrer mit sind hvileløst rundt

I tågens mørke

Digt: Masken

Når jeg går ud af døren
Tager jeg masken på
Med et smil på læben
Erobrer jeg hele verden
Med glimtet i øjet
Flirter jeg mig frem i mængden
Af travle mennesker
Efterladt i hverdagen
Med en hånd i vejret
Vinker jeg til alle på min vej
Men hjemme igen
Sidder jeg
Med hænderne for ansigtet
Og prøver at holde masken
Så den ikke falder af

Digt: Uden dig

Uden dig er jeg intet

Uden dig ville jeg ikke stå her i dag

Uden dig finder jeg ikke ro

Uden dig smiler jeg ikke

Uden dig græder jeg

Uden dig falder jeg

Uden dig bliver jeg liggende

Uden dig er jeg intet

Digt: Evigheden

Med røde øjne

Sidder jeg alene

På mit værelse

Med en håndfuld piller

Og en flaske vodka

Stormende tomhed

Vælter mit sind omkuld

Liggende stille

Falder jeg i evighedens søvn

Digt: På en skala fra et til ti

Liggende alene
I fosterstilling
Kigger jeg ud på verden
Der suser af sted
For øjnene af mig
Rokkende frem og tilbage
Sidder jeg
Og funderer over mit liv
Der er gået i stå
Som et ur uden visere
Grædende
Kigger jeg i spejlet
Og vurderer min egen værdi
På en skala fra et til ti

Digt: Min bøn

Hold min sjæl
Min ynkelige sjæl
Af tre skrøbelige iturevne stykker
De sørgelige rester af mit liv
Holder du i dine hænder
Beslutningen er uden for min rækkevidde
Min bøn er
Gør en ende på mine smerter

Digt: Uden vinduer

Flydende ord
Vil ud af min mund
Men manglende lyd
Er altoverskyggende
Larmende tavshed
Fylder rummet
Fra væg til væg
Skrigende stemmer
I mit indre
Farer forvildet omkring
Nu ligger jeg her
Alene og forladt
I et rum uden vinduer

Digt: Jeg lever

Jeg lever
Med et levn fra fortiden
Der ikke kan kureres
Og et ansigt i dybe folder
Af sorg og fortvivlelse
Et liv i smerte
Og fanget i ensomhed

Jeg lever
I et brændende hus
Uden nogen udvej
Kun vinduet ovenpå
At kigge ud af
Mens flammerne tager fat
Med mig fanget indeni

4 digte fra 2011

Så er det igen blevet tid til at ligge en samling digte ind. Denne gang bliver det 4 digte fra februar-maj 2011. God fornøjelse.

Forsvundet
Mit lys
Lyset, der skinner ind ad vinduet
Du skinnende perle i mit liv
Hvor er du nu?

Min skat
Rigdommen, der sidder i dine øjne
Du yndige mægtighed
Hvor er du nu?

Min elskede
Kærligheden, der svæver i luften
Du søde smilende ven
Hvor er du nu?

Mit tab
Smerten, der skære i mit hjerte
Du forsvundne skat
Hvor er du nu?

Kærlighed?
Hvor er du svag, siger hun.
Jeg spiser da, siger jeg.
Lige netop.

Hvor er du sej, siger hun.
Men jeg sidder jo med hovedet i kummen, siger jeg.
Lige netop.

Jeg elsker dig, siger hun.
Jeg har kontrol, siger jeg.
Lige netop.
Det er min kærlighed, vores kærlighed.

En pige
En pige i rød kjole
sidder med blanke øjne.

En pige i grøn kjole
sidder med håbefulde idéer.

En pige i blå kjole
sidder med udtryksløst ansigt.

En pige i gul kjole
sidder med glade tanker.

En pige i orange kjole
sidder med tomme øjne.

En pige med røde sko
sidder med kniven i hånden.

The Secret
A man of thoughts and not of wish,
Is like the water without any fish;

And when the water begins to stir,
It's like the music in transfer;

And when the music begins to play,
It's like a tree who does pray;

And when the tree begins to grow,
It's like the stars start to glow;

And when a star gets turned off,
It's like a baby who does cough;

And when the baby starts to cry,
It's like a bird with no eye;

And when the eye opens its lid,
It's like a man who knows what he did;

And when the man begins to think,
It's like a lion soaked in ink;

And when the lion begins to call,
It's like a glass hits the wall;

And when the wall begins to crack,
It's like a knife into your back;

And when your back begins to hurt,
It's like your heart begins to blurt;

And in your heart there is no doubt,
Oh yes, your secret is now out.

Digt: Min hemmelighed

Jeg gemmer en hemmelighed.
En skrøbelig hemmelighed ingen lytter til.
Jeg holder den indelukket.
Jeg har fanget den i mit net af løgne.
Ingen får den at høre.

Jeg har en hemmelighed.
En mørk hemmelig ingen lægger mærke til.
Jeg holder den for mig selv.
Jeg holder den tæt på min krop.
Ingen får den at se.

Jeg fortæller en hemmelighed.
En hemmelighed ingen bør sige højt.
Jeg åbner mit gemmested.
Jeg deler den del af min verden,
hvor ingen har været før.

Digt: Refleksionen

Skurken i mit liv
Kigger på mig
Med render under øjnene

Uhyret i mit liv
Sidder overfor mig
Med et smil af selvtilfredshed

Ulven i mit liv
Stirrer på mig
Med et vågent blik af sult

Monsteret i mit liv
Vinker til mig
Fra den anden side af spejlet

Lidt mere nyt fra gammel tid

Så er det igen blevet tid til noget nyt fra de gamle dage ;) Eller ja, jeg har i hvert fald tænkt mig at lægge flere af mine ældre digte ud her på bloggen. Disse er fra 2009 og 2010. Der er 10 digte. Jeg har ikke skrevet så meget i denne 2 år lange periode, da det var en forvirrende periode med begyndelsen på min terapi og jeg havde meget at se til med gymnasiet også.

Kærlighed
Jeg savner dig
Når du ikke er her, mangler jeg dig
Du er mit et og alt
Mit holdepunkt i hverdagen
Mit hjerte banker kun for dig
Vi går samme vej i livet
Jeg elsker dig
Dine øjne smiler til mig
Dine læber kærtegner mig med dine søde ord
Dine hænder rør mig med den dybeste passion

Fight or lose
If you eat, you can never be thin.
If you want to be thin, you can’t eat.
All the pressure, you have to have control.
Or you’ll lose.

The control is everything.
You mustn’t lose it.
If you do:
You’ll lose.

You have to fight the hunger.
Or you will be fat.
If you are becoming fat,
You’re losing.

You’ll win if you maintain the control.
You have nothing if you don’t have that.
You have to stay thin.
If not; you’ve lost.

Pain
Pain is my allied
I can’t live without it
Pain is my friend
It is my jewelry

My tears are red
Running through my vanes
The razor is my love
My one and only

Pain is mine
My own
My precious
It’s my soul

Pain, can’t get enough
I like it rough
Cause I’d rather feel pain,
Than nothing at all

Pain is inside of me
Outside on me
All over
It’s everywhere

Hvad er livet værd, hvis...?
Hvad er livet værd, hvis man har mistet modet?

Hvad er livet værd, hvis det hele bare er noget lort?

Hvad er livet værd, hvis man ikke kan overskue noget?

Hvad er livet værd, hvis det hele kører i en ond cirkel?

Hvad er livet værd, hvis man bare har lyst til at give op?

Hvad er livet værd, hvis man ikke føler sig elsket?

Hvad er livet værd, hvis man ikke har nogen at snakke med?

Hvad er livet værd, hvis ikke man har det godt?

Hvad er livet værd, hvis man føler sig tyk?

Hvad er livet værd, hvis man føler sig grim?

Hvad er livet værd, hvis man er alene om alt?

Hvad er livet værd, hvis intet er som det skal være?

Hvad er livet værd, hvis ikke man bliver taget seriøst?

Hvad er livet værd, hvis man græder hele tiden?

Hvad er livet værd, hvis ingen af dem du holder af, holder af dig?

Hvad er livet værd, hvis man ikke kan holde ud at få et kram?

Hvad er livet værd, hvis man ikke kan grine?

Hvad er livet værd, hvis man ikke er glad?

Det skal jeg sige dig: INTET!!!

Bulimiens kløer
Ædeflip
Stemmerne raser
Kage og slik ryger ned
Ingen ser noget; de er blinde

Opkastning
To fingre i halsen
Det hele kommer tilbage
Ingen hører noget; de er døve

Skammen
Bulimiens kløer river
Der er blod overalt
Ingen siger noget; de er stumme

Gå væk
Gå væk
Jeg kan ikke holde det ud
Gå væk
Du distraherer mig
Gå væk
Jeg vil ikke høre på dig
Gå væk
Du er i mit hoved
Gå væk
Du er ikke virkelig
Gå væk
Jeg hader dig
Skrid!

Ubærlig smerte
Bladet har hun i hånden
Tårerne løber ned ad kinderne
Smerten indeni er ubærlig
Hun kan ikke håndtere det
Bladet rører huden
Blodet pibler frem
Hendes krop skælver
Smerten er vidunderlig
Hun flyver væk et øjeblik
Med ét
er hun tilbage igen
Den ubærlige smerte
strømmer atter igennem hende

Mia
Tankerne flyver rundt omkring
Skal, skal ikke?
Kroppen ryster og sitre
Blodet farer rundt i årerne
Kaos

Tallerken fyldt med mad
Usund mad
Skovler ind som en udhungret bjørn
Kalorierne sætter sig i huden
Klam

To fingre i halsen
Tårerne triller ned ad kinderne
Mærker maden komme op i halsen
Kommer ud af munden
Lettet

Min drøm
Jeg drømte en drøm i nat
Jeg sidder indeni min egen tåre
Blåt er alt jeg ser
Salt er alt jeg smager
Gråd er alt jeg hører
Jeg falder ned i tristheden
Jeg drukner i det salte hav
Jeg selv har skabt
Ender på bunden
Jeg har intet at frygte
For jeg eksisterer ikke længere

Angst
Træder varsomt
Men det kommer ud af det blå
Falder ned i et dybt sort hul
Angstens klamme tag griber mig
Tankerne farer forvildet omkring
Kan ikke finde ro
Rystelser går gennem kroppen
Luften lukker sig omkring mig
Kan ikke få vejret
Panik
Bliver suget ind i det sorte mørke
Føler intet

Digt: Danmarks skove

Uden tro
På det gode liv
Vandrer hun fortvivlet rundt
I den kolde natteluft
I Danmarks store mørke skove

Uden håb
På at alt nok skal gå
Lægger hun sig forsigtigt ned
På den klamme usle jord
I Danmarks store mørke skove

Digt: Mørke

Våde øjne
Råbte på hjælp bag gardinet
Indtørret tårer
Størknet på hendes kinder
I nattens uendelige mørke

Tidlig morgen
gryer solen med rødligt skær
Tunge øjenlåg
Lukker langsomt i med udsigt
Til endnu en dag i mørke

Mine 14 første digte

Jeg har valgt at lægge mine 10 første digt ud her, så jeg også selv kan se, hvordan jeg har udviklet mig skrivemæssigt siden dengang. De er skrevet fra marts 2008 - december 2008. Dengang har jeg været 16-17 år gammel.

OBS: Jeg vil lige advare på forhånd, at de kan virke triggende på nogle, hvis man selv sidder/har siddet i det samme.

Fanget
Pigen er fanget i den forbandede onde cirkel.
Hun er altid alene.
Der er ingen til at hjælpe hende.
Hun er væk.
Ingen kan hjælpe hende.
Pigen er inde i sig selv.
Ingen kan se igennem hendes maske.
Hun smiler til alle.
Ingen ser hende.
Hun skriger.
Men ingen hører hende.
Hun er fanget i sig selv.
Ingen forstår hende.
Kniven er der igen.
Den lindrer den indre smerte.
Hun er fanget.

Cirklen
Kniven er der
Den skærer et langt dybt snit
Helt ind til sjælen
Til det inderste i mit hjerte
Smerten går væk
Kniven er væk
Den drypper rødt
Jeg tænker ikke
Hører ikke
Ser ikke
Jeg sidder der bare
Så er det ovre
Tankerne er der igen
Det hele starter forfra

Op og ned
Vægten er langt nede
Hun føler sig tyk
De andre er tynde
Vægten er oppe
Hun føler sig tyk
De andre er tynde
Humøret er nede
Hun smiler
De andre ser ikke
Humøret er oppe
Hun smiler
De andre ser ikke
Hendes stemme er lav
Hun hvisker
De andre hører ikke
Hendes stemme er høj
Hun skriger
De andre hører ikke
Det hele går op og ned
Der er ingen forskel
Hvorfor gøre noget ved det?

Cirkusset
Tankerne kører rundt i hovedet
Det er uoverskueligt
Der er intet der fungere
Jeg tager fat i saksen
Spændingen stiger
Mit hjerte hamre
Ingen hører mit skrig, der kommer ud med blodet
Skammen kommer frem i mine tanker
Tårerne triller ned af mine kinder
Cirkusset begynder igen

Selvmord
Hun kan ikke få det ud af hovedet
Hun vil kunne få fred
Det eneste hun ville have var en der så hende
En der holdt om hende
Forstod hende
Det eneste hun nu ser, er den nemme løsning
Den permanente løsning på det midlertidige problem
Selvmord
Det er den eneste mulighed for hende nu
Hun ligger i sengen
Pillerne ved hendes side
Hun tager dem alle sammen
Der er intet tilbage
Ingen hørte hende
Ingen så hende
Freden omslutter hende
Livet er forbi
Alt er sort
Intet er forandret
Hendes sjæl græder

Døden
Døden
Det må være en vidunderlig følelse
Bedre end her?
Det håber jeg
For om lidt er det slut

Døden
Det er skræmmende
Men det må være befriende
Det håber jeg
For om lidt er jeg væk

Døden
Det kan ikke være værre end her
Eller er det?
Det håber jeg ikke
For om lidt er jeg død

Hvorfor ikke nu?
Hvorfor ikke dø nu?
Vi skal alligevel dø før eller siden
Hvorfor så ikke nu?
Det ville både gavne mig og alle andre
Jeg er ikke til gavn for nogen
Hvorfor så ikke nu?

Min bedste ven
Min bedste ven
Er vidunderlig
Den er der altid for mig
Men den er ikke levende, en ting
Eller er det mig?

Min bedste ven
Forlader mig aldrig
Kun, hvis jeg lægger den væk
Den er altid gemt
Eller er det mig?

Min bedste ven
Er fyldt med skam
Rødt blod løber ned ad den
Den er skyldig
Eller er det mig?

Tanker
Hun vil så gerne være tynd
Hun vil så gerne være en anden
Hun er ikke den hun vil være
Hun er forkert
Hun er en fiasko
Hun hader tankerne
Men de er der altid
Hun kan ikke komme af med dem
De har været der altid
De er hendes hverdag
Ingen ser det
Men hun har det ikke godt
Ingen hører det
Men hun råber på hjælp
Hendes råb og tanker kommer ud med kniven
Så er tankerne der igen
Og ingen har hørt eller set hende
Der kommer ingen og hjælper hende op, når hun er faldet
Hun falder
Men hun kan ikke selv komme op
Det hele slutter om lidt
Nu
Der er intet tilbage
Hun er væk

Let eller hårdt?
Jeg er fanget i mit eget spind
I mit net af negativitet
Jeg kan ikke finde vejen ud
Jeg får et glimt af verden udenfor
Når jeg gør mig selv fortræd
Tror jeg
Det er synsbedrag
Den eneste udvej
Er den evige vej
Jeg kan ikke komme tilbage
Hvis jeg tager den lette vej
Er der intet tilbage
Men der er ingen andre veje
Den rigtige vej er for hård
Der er for mange udfordringer
Stien er for bakket
Det går for meget op og ned
Jeg vil hellere leve med synsbedragene
End at skulle gå op og ned gennem livet

Hun sidder der bare
Hun sidder der
Som om intet er sket
Hun sidder der bare

Blodet løber ned ad armen
Hun føler intet
Hun sidder der bare

Kniven ligger ved siden af
Den er fyldt med blod
Hun sidder der bare

Nogen banker på
Hun hører intet
Hun sidder der bare

Han kommer ind
Hun ser intet
Hun sidder der bare

Han holder om hende
Hun er væk
Hun sidder der bare

Hun sidder og kigger ned
På alle de folk som elskede hende
Hun så det bare ikke

Hun er langt borte
En tåre triller ned ad kinden
Hun sidder der bare

Hvem er hun?
Hvorfor sidder hun der med kniven i hånden?
Hvorfor gør hun ikke noget?
Hun skriger lydløst
Der er ingen, der hører hende
Hvorfor er hun alene?
Hun sidder bare der
En tåre triller ned ad hendes kind
Hun kigger i spejlet
Det er der du opdager at det er dig selv

Control?
I have to do it
I can’t live with myself if I don’t do it
You can’t stop me
Nobody can
I have the control
I can feel it
It’s in my fingers
in my throat
It’s all going up and starts all over again
The food
I can’t get it down
I hide it
I have to do it
I just want to be pretty
Is that too much to ask for?

Det sorte mørke
Det hele er sort
Hun er bange
Ved ikke hvad hun skal gøre
Der kommer et lys
Midt i alt det mørke
Det skinner i øjnene
Fanger hendes opmærksomhed
Hun ved hvad det er
Hun kender den
Hvordan den ser ud
Hvordan den føles
Hun tager den i hånden
Hun holder blidt om den
Hun sætter den mod den anden arm
Nu er det hele rødt
Det er vidunderligt
Så fjerner hun den
Det hele er sort igen


Det var lidt for denne gang. Mere kommere senere :)

Digt: Skyldig

Overvældende træthed
Skyller indover mit sind
Ingen steder at gemme mig
Ingen steder at søge ly
Jeg er alene
Med min elendighed
Og ynkelighed
Mørkets skygger dømmer mig
Og spærrer mig inde
I det sorte drømmeland
Mareridtet starter
Min dyne kalder
Min dom:
Skyldig

Digt: Sikkerhed

Havet hvisker til mig
Kom til mig
Hos mig hører du hjemme
Hos mig er du i sikkerhed
I sikkerhed for den onde verden
Der lurer bag de lukkede døre
Af usikkerhed
Og desperation
Jeg vil passe på dig
Til evig tid
Jeg springer
Helt ned på bunden
Dernede er der intet
Der kan nå mig
Dér er jeg i sikkerhed