Digt: Gardiner

Tunge mørke gardiner

trukket for hver en sprække af lys

Uigennemtrængelig

I mørket

skælver luften af angst

Tørre tårer

som ingen kan se

genspejler øjnenes udtryk

af dyb melankoli

Tunge mørke gardiner

hænger utrøsteligt

ned over sindet

Uforståeligt

for alle andre

end mig

Digt: Tågen

Med bind for øjnene

Som et tykt slør af gråhed

Går jeg rundt i blinde

Famlende efter noget håndgribeligt

Noget at holde fast i

Og støtte mig til

Jeg cirkler rundt i intetheden

som efterlader mig

I ensomhedens dybe afgrund

Tomheden fylder mig

Med bundløs rædsel

For at leve livet

Med et åndsfraværende smil

Vandrer mit sind hvileløst rundt

I tågens mørke

Skikkelsen

Solens sidste lys er gået ud, og tilbage er kun det sorte mørke, hvori smerte og sorg lurer.

Musikken fylder det mørke rum med søde toner af opmuntring.

Men i sengen ligger en lille sammenkrøllet skikkelse med røde øjne og uglet hår.

Mens nattens skygger kryber over væggene, skælver skikkelsen af angst og kulde.

Inden længe er den ynkelige, svage skikkelse i skyggernes vold og magt.

Forkrampet af frygt og smerte glider den sammensunkne skikkelse ind i bevidstløshedens mørke.

Stilhed omslutter rummets fire vægge mens solens første stråler kigger nysgerrigt igennem gardinets
små sprækker.

Rummet er tomt med undtagelse af en livløs skikkelse, der forsigtigt åbner øjnene for den nye dag.

4 digte fra 2011

Så er det igen blevet tid til at ligge en samling digte ind. Denne gang bliver det 4 digte fra februar-maj 2011. God fornøjelse.

Forsvundet
Mit lys
Lyset, der skinner ind ad vinduet
Du skinnende perle i mit liv
Hvor er du nu?

Min skat
Rigdommen, der sidder i dine øjne
Du yndige mægtighed
Hvor er du nu?

Min elskede
Kærligheden, der svæver i luften
Du søde smilende ven
Hvor er du nu?

Mit tab
Smerten, der skære i mit hjerte
Du forsvundne skat
Hvor er du nu?

Kærlighed?
Hvor er du svag, siger hun.
Jeg spiser da, siger jeg.
Lige netop.

Hvor er du sej, siger hun.
Men jeg sidder jo med hovedet i kummen, siger jeg.
Lige netop.

Jeg elsker dig, siger hun.
Jeg har kontrol, siger jeg.
Lige netop.
Det er min kærlighed, vores kærlighed.

En pige
En pige i rød kjole
sidder med blanke øjne.

En pige i grøn kjole
sidder med håbefulde idéer.

En pige i blå kjole
sidder med udtryksløst ansigt.

En pige i gul kjole
sidder med glade tanker.

En pige i orange kjole
sidder med tomme øjne.

En pige med røde sko
sidder med kniven i hånden.

The Secret
A man of thoughts and not of wish,
Is like the water without any fish;

And when the water begins to stir,
It's like the music in transfer;

And when the music begins to play,
It's like a tree who does pray;

And when the tree begins to grow,
It's like the stars start to glow;

And when a star gets turned off,
It's like a baby who does cough;

And when the baby starts to cry,
It's like a bird with no eye;

And when the eye opens its lid,
It's like a man who knows what he did;

And when the man begins to think,
It's like a lion soaked in ink;

And when the lion begins to call,
It's like a glass hits the wall;

And when the wall begins to crack,
It's like a knife into your back;

And when your back begins to hurt,
It's like your heart begins to blurt;

And in your heart there is no doubt,
Oh yes, your secret is now out.

Digt: Danmarks skove

Uden tro
På det gode liv
Vandrer hun fortvivlet rundt
I den kolde natteluft
I Danmarks store mørke skove

Uden håb
På at alt nok skal gå
Lægger hun sig forsigtigt ned
På den klamme usle jord
I Danmarks store mørke skove

Digt: Mørke

Våde øjne
Råbte på hjælp bag gardinet
Indtørret tårer
Størknet på hendes kinder
I nattens uendelige mørke

Tidlig morgen
gryer solen med rødligt skær
Tunge øjenlåg
Lukker langsomt i med udsigt
Til endnu en dag i mørke

Mine 14 første digte

Jeg har valgt at lægge mine 10 første digt ud her, så jeg også selv kan se, hvordan jeg har udviklet mig skrivemæssigt siden dengang. De er skrevet fra marts 2008 - december 2008. Dengang har jeg været 16-17 år gammel.

OBS: Jeg vil lige advare på forhånd, at de kan virke triggende på nogle, hvis man selv sidder/har siddet i det samme.

Fanget
Pigen er fanget i den forbandede onde cirkel.
Hun er altid alene.
Der er ingen til at hjælpe hende.
Hun er væk.
Ingen kan hjælpe hende.
Pigen er inde i sig selv.
Ingen kan se igennem hendes maske.
Hun smiler til alle.
Ingen ser hende.
Hun skriger.
Men ingen hører hende.
Hun er fanget i sig selv.
Ingen forstår hende.
Kniven er der igen.
Den lindrer den indre smerte.
Hun er fanget.

Cirklen
Kniven er der
Den skærer et langt dybt snit
Helt ind til sjælen
Til det inderste i mit hjerte
Smerten går væk
Kniven er væk
Den drypper rødt
Jeg tænker ikke
Hører ikke
Ser ikke
Jeg sidder der bare
Så er det ovre
Tankerne er der igen
Det hele starter forfra

Op og ned
Vægten er langt nede
Hun føler sig tyk
De andre er tynde
Vægten er oppe
Hun føler sig tyk
De andre er tynde
Humøret er nede
Hun smiler
De andre ser ikke
Humøret er oppe
Hun smiler
De andre ser ikke
Hendes stemme er lav
Hun hvisker
De andre hører ikke
Hendes stemme er høj
Hun skriger
De andre hører ikke
Det hele går op og ned
Der er ingen forskel
Hvorfor gøre noget ved det?

Cirkusset
Tankerne kører rundt i hovedet
Det er uoverskueligt
Der er intet der fungere
Jeg tager fat i saksen
Spændingen stiger
Mit hjerte hamre
Ingen hører mit skrig, der kommer ud med blodet
Skammen kommer frem i mine tanker
Tårerne triller ned af mine kinder
Cirkusset begynder igen

Selvmord
Hun kan ikke få det ud af hovedet
Hun vil kunne få fred
Det eneste hun ville have var en der så hende
En der holdt om hende
Forstod hende
Det eneste hun nu ser, er den nemme løsning
Den permanente løsning på det midlertidige problem
Selvmord
Det er den eneste mulighed for hende nu
Hun ligger i sengen
Pillerne ved hendes side
Hun tager dem alle sammen
Der er intet tilbage
Ingen hørte hende
Ingen så hende
Freden omslutter hende
Livet er forbi
Alt er sort
Intet er forandret
Hendes sjæl græder

Døden
Døden
Det må være en vidunderlig følelse
Bedre end her?
Det håber jeg
For om lidt er det slut

Døden
Det er skræmmende
Men det må være befriende
Det håber jeg
For om lidt er jeg væk

Døden
Det kan ikke være værre end her
Eller er det?
Det håber jeg ikke
For om lidt er jeg død

Hvorfor ikke nu?
Hvorfor ikke dø nu?
Vi skal alligevel dø før eller siden
Hvorfor så ikke nu?
Det ville både gavne mig og alle andre
Jeg er ikke til gavn for nogen
Hvorfor så ikke nu?

Min bedste ven
Min bedste ven
Er vidunderlig
Den er der altid for mig
Men den er ikke levende, en ting
Eller er det mig?

Min bedste ven
Forlader mig aldrig
Kun, hvis jeg lægger den væk
Den er altid gemt
Eller er det mig?

Min bedste ven
Er fyldt med skam
Rødt blod løber ned ad den
Den er skyldig
Eller er det mig?

Tanker
Hun vil så gerne være tynd
Hun vil så gerne være en anden
Hun er ikke den hun vil være
Hun er forkert
Hun er en fiasko
Hun hader tankerne
Men de er der altid
Hun kan ikke komme af med dem
De har været der altid
De er hendes hverdag
Ingen ser det
Men hun har det ikke godt
Ingen hører det
Men hun råber på hjælp
Hendes råb og tanker kommer ud med kniven
Så er tankerne der igen
Og ingen har hørt eller set hende
Der kommer ingen og hjælper hende op, når hun er faldet
Hun falder
Men hun kan ikke selv komme op
Det hele slutter om lidt
Nu
Der er intet tilbage
Hun er væk

Let eller hårdt?
Jeg er fanget i mit eget spind
I mit net af negativitet
Jeg kan ikke finde vejen ud
Jeg får et glimt af verden udenfor
Når jeg gør mig selv fortræd
Tror jeg
Det er synsbedrag
Den eneste udvej
Er den evige vej
Jeg kan ikke komme tilbage
Hvis jeg tager den lette vej
Er der intet tilbage
Men der er ingen andre veje
Den rigtige vej er for hård
Der er for mange udfordringer
Stien er for bakket
Det går for meget op og ned
Jeg vil hellere leve med synsbedragene
End at skulle gå op og ned gennem livet

Hun sidder der bare
Hun sidder der
Som om intet er sket
Hun sidder der bare

Blodet løber ned ad armen
Hun føler intet
Hun sidder der bare

Kniven ligger ved siden af
Den er fyldt med blod
Hun sidder der bare

Nogen banker på
Hun hører intet
Hun sidder der bare

Han kommer ind
Hun ser intet
Hun sidder der bare

Han holder om hende
Hun er væk
Hun sidder der bare

Hun sidder og kigger ned
På alle de folk som elskede hende
Hun så det bare ikke

Hun er langt borte
En tåre triller ned ad kinden
Hun sidder der bare

Hvem er hun?
Hvorfor sidder hun der med kniven i hånden?
Hvorfor gør hun ikke noget?
Hun skriger lydløst
Der er ingen, der hører hende
Hvorfor er hun alene?
Hun sidder bare der
En tåre triller ned ad hendes kind
Hun kigger i spejlet
Det er der du opdager at det er dig selv

Control?
I have to do it
I can’t live with myself if I don’t do it
You can’t stop me
Nobody can
I have the control
I can feel it
It’s in my fingers
in my throat
It’s all going up and starts all over again
The food
I can’t get it down
I hide it
I have to do it
I just want to be pretty
Is that too much to ask for?

Det sorte mørke
Det hele er sort
Hun er bange
Ved ikke hvad hun skal gøre
Der kommer et lys
Midt i alt det mørke
Det skinner i øjnene
Fanger hendes opmærksomhed
Hun ved hvad det er
Hun kender den
Hvordan den ser ud
Hvordan den føles
Hun tager den i hånden
Hun holder blidt om den
Hun sætter den mod den anden arm
Nu er det hele rødt
Det er vidunderligt
Så fjerner hun den
Det hele er sort igen


Det var lidt for denne gang. Mere kommere senere :)

Digt: Skyldig

Overvældende træthed
Skyller indover mit sind
Ingen steder at gemme mig
Ingen steder at søge ly
Jeg er alene
Med min elendighed
Og ynkelighed
Mørkets skygger dømmer mig
Og spærrer mig inde
I det sorte drømmeland
Mareridtet starter
Min dyne kalder
Min dom:
Skyldig

Den sorte box - 5 elementer

De 5 elementer:

Jeg ved en lærkerede...
"Nothing makes us so lonely as our secrets...

Link: One Republic - Secrets

2 billeder: Katteøjne, Fugl i et bur

Hvad jeg fik ud af det:

2 digte.

Hemmelighedens slør
Håbefulde katteøjne
Stirrer ud fra tomheden
Misundelig på verden
Og menneskets frihed

En ensom fugl
Flyver forvildet rundt
Fanget i løgnens fængsel
Og tørster efter livets sandhed

En snedig ræv
lurer bag tågen
Fra hemmelighedens slør
Og åbner langsomt dødens port

Skjulte sandheder
Jeg går
Forvildet rundt
I nattens mørke
Som en fugl
Fanget i eget bur
Jeg løber
Forfulgt
Af mine løgne
Og hemmeligheder
Som katteøjne
I billygternes skær
Inden de forsvinder
Jeg ved en rede
som ingen ved hvor er
af skjulte sandheder
Som forhåbentlig en dag
Bliver fortalt

Den sorte box - 6 elementer

De 6 elementer:

You create your own universe as you go along
Den gordiske knude
Triumf
“Write it down, it might be read
Nothing’s better left unsaid”
Keith Reid/Procol Harum

2 billeder: En tunnel, Et skilt med en blind vej

Hvad jeg fik ud af det:

Tunnelen
Hun træder langsomt og forsigtigt ind i den dunkle tunnel. Tunnelen er lang. Alt er mørkt. Hun er fanget. Fanget i sine nederlag og dybe følelse af sorg og fortvivlelse. Der er intet lys for enden. Ingen udgang. Hun er alene i mørket.
Hendes ben føles tunge. Hvert skridt hun tager virker som en evighed. Timer bliver til dage. Dage bliver til uger. Uger bliver til måneder. Og måneder bliver til år. Der er stadig intet lys eller nogen udgang i sigte. For hvert skridt hun tager, er det som om, det bliver mere og mere uoverskueligt. Tiden går, uret tikker, fjerne lyde af stemmer, der snakker til hende forsvinder i baggrunden. Inden længe hører hun intet. Hun ser intet. Alt er mørkt.
Det virker som om, hun går på en blind vej. Der er ikke nogen ny sti eller vej forude. Det hele er dækket af mørke.
Hun står stille i sit eget mareridt. Alene og forladt farer hun forvildet rundt i en uendelig labyrint. En labyrint formet som en knude, der ingen ende har. Den er uløselig. Der er ingen udvej.

Pluselig lyder en lille spinkel stemme. En fjern stemme, der hvisker til hende. “Følg mig”, siger stemmen. “Hos mig er du i sikkerhed. Gå efter mig, og du vil finde en vej ud af mørket,” fortsætter stemmen i mørket. “You create your own universe as you go along,” hvisker stemmen blidt i hendes ører, og pludselig finder hun viljen til at fortsætte fremad.

Et lys viser sig for enden af tunnelen. Et lille, hvidt lys, der giver hende mod, styrke og håb.
Hun finder modet til at blive ved med at gå fremad, styken til at bevæge fødderne, og håbet til at visualisere sig, hvad fremtiden byder på. Nu føles det hele lidt lettere. Hun er ikke længere alene. Nederlagene, sorgen og fortvivlelsen begynder langsomt at løfte sig fra hendes skuldre. Hun føles lettere. Hun tør drømme om triumfer i hendes fremtid. Hun tør gribe fat i det spinkle håb om, at lyset bryder mørket omkring hende, jo længere hun går.

Nu står hun for enden af tunnelen. Lyset varmer hendes krop. Det oplyser hendes sind, og et forsigtigt smil viser sig i mundvigene. Nederlagene bliver erstattet med succes og triumfer. Sorgen og fortvivlelsen bliver til glæde og håb. Hvad der har virket som en evighed, har i virkeligheden kun været et par år. Nu er hun stærkere end nogensinde før, og er klar til at gå videre i livet. Hun vil ud og opleve, rejse hvorend livet bringer hende, tage fantastiske billeder af ting og personer, der betyder meget for hende. Hun vil skrive om sine erindringer, dele sine erfaringer med verden. Få det ned på papir, for måske bliver det læst, og intet har godt af at forblive usagt. Det hele skal ud i verden som hende selv. Nu er hun klar til at leve.

Den sorte box - 8 elementer

De 8 elementer:

Alt taget i betragtning
beundringsværdig
stole på sig selv
"There is a crack in everything, that's how the light gets in.
Lyset i spejlet
Sidste chance

2 billeder: Skilt til Heaven or Hell, asfalt med revne med spire.

Hvad jeg fik ud af det:

Novelle:

Djævlen

Ingen vidste noget. Ingen fik noget at vide. Hemmeligheden blev holdt tæt på kroppen. Ingen så hende. Ingen hørte hende. Før det var for sent. Hun havde solgt sin sjæl til Djævlen.

Lyset fra morgensolen blev reflekteret i spejlet og oplyste hendes værelse. Det store hvide værelse i din store hvide bygning med alle folkene i hvide kitler. Djævlen havde ædt hende op indefra. Hun var næsten død.

Hun følte ikke noget. Hun så ikke noget. Hun hørte ikke noget. Kun Djævlens lokkende stemme i hendes indre, der blev ved med at minde hende om, hvad hun skulle og måtte gøre for at opretholde kontrollen over sit eget liv. Hun blev nødt til at stole på Djævlen og sig selv.

Det beundringsværdige lys, der engang funklede som stjerner i hendes øjne, var væk. Den livsgnist, der engang havde blomstret i hendes smil, var forsvundet. Djævlen havde smidt det ud med en påståelse om, det var usundt.

Hun havde stået, hvor vejen delte sig i to. Og hun havde valgt den forkerte. Nu var hun havnet et sted, hvor solen ikke lyste, himlen ikke var blå, blomsterne ikke groede. Alting var omgivet af dunkelt mørke. Et usynligt slør havde langsomt lagt sig over hende, og pludselig var hun væk. Djævlen havde opslugt hende.
Den pige, der var begyndt at blive voksen og finde kernen i sig selv, var blevet fjern for hendes omgivelser, uden nogen havde opdaget det. Langsomt var hun sygnet hen i den tomme intethed, der nu lå som en tyk skal rundt om hendes formørkede sind. Djævlen havde taget hendes sjæl.

Men et sted højere oppe havde nogen taget det hele i betragtning, holdt en hånd over hende, og givet hende en ny chance. En sidste chance til at genfinde viljen til at leve. Viljen til at finde den lille sprække, der måtte være et sted i Djævlens hule. Den sprække i døren til livet, hvor lyset slap ind. Den revne i mørket, hvor livets frø var begyndt at spire. Nu skulle Djævlen til livs.

Digt: Livløse øjne

Endeløs ligegyldighed
Fylder verdens tomrum
Intetheden
Skriger ud i den livløse luft
Der flyver omkring
Hendes livløse øjne

Evig meningsløshed
Tumler rundt i trætheden
Håbløsheden
Skuler olmt ned fra oven
Hvis lys langsomt forsvinder
Fra hendes livløse øjne

Det uendelige fravær af følelser
Maler tilværelsens fortvivlelse
Mørket
Suger al glæden
Der engang lyste som stjerner
I hendes livløse øjne