4 digte fra 2011

Så er det igen blevet tid til at ligge en samling digte ind. Denne gang bliver det 4 digte fra februar-maj 2011. God fornøjelse.

Forsvundet
Mit lys
Lyset, der skinner ind ad vinduet
Du skinnende perle i mit liv
Hvor er du nu?

Min skat
Rigdommen, der sidder i dine øjne
Du yndige mægtighed
Hvor er du nu?

Min elskede
Kærligheden, der svæver i luften
Du søde smilende ven
Hvor er du nu?

Mit tab
Smerten, der skære i mit hjerte
Du forsvundne skat
Hvor er du nu?

Kærlighed?
Hvor er du svag, siger hun.
Jeg spiser da, siger jeg.
Lige netop.

Hvor er du sej, siger hun.
Men jeg sidder jo med hovedet i kummen, siger jeg.
Lige netop.

Jeg elsker dig, siger hun.
Jeg har kontrol, siger jeg.
Lige netop.
Det er min kærlighed, vores kærlighed.

En pige
En pige i rød kjole
sidder med blanke øjne.

En pige i grøn kjole
sidder med håbefulde idéer.

En pige i blå kjole
sidder med udtryksløst ansigt.

En pige i gul kjole
sidder med glade tanker.

En pige i orange kjole
sidder med tomme øjne.

En pige med røde sko
sidder med kniven i hånden.

The Secret
A man of thoughts and not of wish,
Is like the water without any fish;

And when the water begins to stir,
It's like the music in transfer;

And when the music begins to play,
It's like a tree who does pray;

And when the tree begins to grow,
It's like the stars start to glow;

And when a star gets turned off,
It's like a baby who does cough;

And when the baby starts to cry,
It's like a bird with no eye;

And when the eye opens its lid,
It's like a man who knows what he did;

And when the man begins to think,
It's like a lion soaked in ink;

And when the lion begins to call,
It's like a glass hits the wall;

And when the wall begins to crack,
It's like a knife into your back;

And when your back begins to hurt,
It's like your heart begins to blurt;

And in your heart there is no doubt,
Oh yes, your secret is now out.

Digt: Refleksionen

Skurken i mit liv
Kigger på mig
Med render under øjnene

Uhyret i mit liv
Sidder overfor mig
Med et smil af selvtilfredshed

Ulven i mit liv
Stirrer på mig
Med et vågent blik af sult

Monsteret i mit liv
Vinker til mig
Fra den anden side af spejlet

Lidt mere nyt fra gammel tid

Så er det igen blevet tid til noget nyt fra de gamle dage ;) Eller ja, jeg har i hvert fald tænkt mig at lægge flere af mine ældre digte ud her på bloggen. Disse er fra 2009 og 2010. Der er 10 digte. Jeg har ikke skrevet så meget i denne 2 år lange periode, da det var en forvirrende periode med begyndelsen på min terapi og jeg havde meget at se til med gymnasiet også.

Kærlighed
Jeg savner dig
Når du ikke er her, mangler jeg dig
Du er mit et og alt
Mit holdepunkt i hverdagen
Mit hjerte banker kun for dig
Vi går samme vej i livet
Jeg elsker dig
Dine øjne smiler til mig
Dine læber kærtegner mig med dine søde ord
Dine hænder rør mig med den dybeste passion

Fight or lose
If you eat, you can never be thin.
If you want to be thin, you can’t eat.
All the pressure, you have to have control.
Or you’ll lose.

The control is everything.
You mustn’t lose it.
If you do:
You’ll lose.

You have to fight the hunger.
Or you will be fat.
If you are becoming fat,
You’re losing.

You’ll win if you maintain the control.
You have nothing if you don’t have that.
You have to stay thin.
If not; you’ve lost.

Pain
Pain is my allied
I can’t live without it
Pain is my friend
It is my jewelry

My tears are red
Running through my vanes
The razor is my love
My one and only

Pain is mine
My own
My precious
It’s my soul

Pain, can’t get enough
I like it rough
Cause I’d rather feel pain,
Than nothing at all

Pain is inside of me
Outside on me
All over
It’s everywhere

Hvad er livet værd, hvis...?
Hvad er livet værd, hvis man har mistet modet?

Hvad er livet værd, hvis det hele bare er noget lort?

Hvad er livet værd, hvis man ikke kan overskue noget?

Hvad er livet værd, hvis det hele kører i en ond cirkel?

Hvad er livet værd, hvis man bare har lyst til at give op?

Hvad er livet værd, hvis man ikke føler sig elsket?

Hvad er livet værd, hvis man ikke har nogen at snakke med?

Hvad er livet værd, hvis ikke man har det godt?

Hvad er livet værd, hvis man føler sig tyk?

Hvad er livet værd, hvis man føler sig grim?

Hvad er livet værd, hvis man er alene om alt?

Hvad er livet værd, hvis intet er som det skal være?

Hvad er livet værd, hvis ikke man bliver taget seriøst?

Hvad er livet værd, hvis man græder hele tiden?

Hvad er livet værd, hvis ingen af dem du holder af, holder af dig?

Hvad er livet værd, hvis man ikke kan holde ud at få et kram?

Hvad er livet værd, hvis man ikke kan grine?

Hvad er livet værd, hvis man ikke er glad?

Det skal jeg sige dig: INTET!!!

Bulimiens kløer
Ædeflip
Stemmerne raser
Kage og slik ryger ned
Ingen ser noget; de er blinde

Opkastning
To fingre i halsen
Det hele kommer tilbage
Ingen hører noget; de er døve

Skammen
Bulimiens kløer river
Der er blod overalt
Ingen siger noget; de er stumme

Gå væk
Gå væk
Jeg kan ikke holde det ud
Gå væk
Du distraherer mig
Gå væk
Jeg vil ikke høre på dig
Gå væk
Du er i mit hoved
Gå væk
Du er ikke virkelig
Gå væk
Jeg hader dig
Skrid!

Ubærlig smerte
Bladet har hun i hånden
Tårerne løber ned ad kinderne
Smerten indeni er ubærlig
Hun kan ikke håndtere det
Bladet rører huden
Blodet pibler frem
Hendes krop skælver
Smerten er vidunderlig
Hun flyver væk et øjeblik
Med ét
er hun tilbage igen
Den ubærlige smerte
strømmer atter igennem hende

Mia
Tankerne flyver rundt omkring
Skal, skal ikke?
Kroppen ryster og sitre
Blodet farer rundt i årerne
Kaos

Tallerken fyldt med mad
Usund mad
Skovler ind som en udhungret bjørn
Kalorierne sætter sig i huden
Klam

To fingre i halsen
Tårerne triller ned ad kinderne
Mærker maden komme op i halsen
Kommer ud af munden
Lettet

Min drøm
Jeg drømte en drøm i nat
Jeg sidder indeni min egen tåre
Blåt er alt jeg ser
Salt er alt jeg smager
Gråd er alt jeg hører
Jeg falder ned i tristheden
Jeg drukner i det salte hav
Jeg selv har skabt
Ender på bunden
Jeg har intet at frygte
For jeg eksisterer ikke længere

Angst
Træder varsomt
Men det kommer ud af det blå
Falder ned i et dybt sort hul
Angstens klamme tag griber mig
Tankerne farer forvildet omkring
Kan ikke finde ro
Rystelser går gennem kroppen
Luften lukker sig omkring mig
Kan ikke få vejret
Panik
Bliver suget ind i det sorte mørke
Føler intet

Mine 14 første digte

Jeg har valgt at lægge mine 10 første digt ud her, så jeg også selv kan se, hvordan jeg har udviklet mig skrivemæssigt siden dengang. De er skrevet fra marts 2008 - december 2008. Dengang har jeg været 16-17 år gammel.

OBS: Jeg vil lige advare på forhånd, at de kan virke triggende på nogle, hvis man selv sidder/har siddet i det samme.

Fanget
Pigen er fanget i den forbandede onde cirkel.
Hun er altid alene.
Der er ingen til at hjælpe hende.
Hun er væk.
Ingen kan hjælpe hende.
Pigen er inde i sig selv.
Ingen kan se igennem hendes maske.
Hun smiler til alle.
Ingen ser hende.
Hun skriger.
Men ingen hører hende.
Hun er fanget i sig selv.
Ingen forstår hende.
Kniven er der igen.
Den lindrer den indre smerte.
Hun er fanget.

Cirklen
Kniven er der
Den skærer et langt dybt snit
Helt ind til sjælen
Til det inderste i mit hjerte
Smerten går væk
Kniven er væk
Den drypper rødt
Jeg tænker ikke
Hører ikke
Ser ikke
Jeg sidder der bare
Så er det ovre
Tankerne er der igen
Det hele starter forfra

Op og ned
Vægten er langt nede
Hun føler sig tyk
De andre er tynde
Vægten er oppe
Hun føler sig tyk
De andre er tynde
Humøret er nede
Hun smiler
De andre ser ikke
Humøret er oppe
Hun smiler
De andre ser ikke
Hendes stemme er lav
Hun hvisker
De andre hører ikke
Hendes stemme er høj
Hun skriger
De andre hører ikke
Det hele går op og ned
Der er ingen forskel
Hvorfor gøre noget ved det?

Cirkusset
Tankerne kører rundt i hovedet
Det er uoverskueligt
Der er intet der fungere
Jeg tager fat i saksen
Spændingen stiger
Mit hjerte hamre
Ingen hører mit skrig, der kommer ud med blodet
Skammen kommer frem i mine tanker
Tårerne triller ned af mine kinder
Cirkusset begynder igen

Selvmord
Hun kan ikke få det ud af hovedet
Hun vil kunne få fred
Det eneste hun ville have var en der så hende
En der holdt om hende
Forstod hende
Det eneste hun nu ser, er den nemme løsning
Den permanente løsning på det midlertidige problem
Selvmord
Det er den eneste mulighed for hende nu
Hun ligger i sengen
Pillerne ved hendes side
Hun tager dem alle sammen
Der er intet tilbage
Ingen hørte hende
Ingen så hende
Freden omslutter hende
Livet er forbi
Alt er sort
Intet er forandret
Hendes sjæl græder

Døden
Døden
Det må være en vidunderlig følelse
Bedre end her?
Det håber jeg
For om lidt er det slut

Døden
Det er skræmmende
Men det må være befriende
Det håber jeg
For om lidt er jeg væk

Døden
Det kan ikke være værre end her
Eller er det?
Det håber jeg ikke
For om lidt er jeg død

Hvorfor ikke nu?
Hvorfor ikke dø nu?
Vi skal alligevel dø før eller siden
Hvorfor så ikke nu?
Det ville både gavne mig og alle andre
Jeg er ikke til gavn for nogen
Hvorfor så ikke nu?

Min bedste ven
Min bedste ven
Er vidunderlig
Den er der altid for mig
Men den er ikke levende, en ting
Eller er det mig?

Min bedste ven
Forlader mig aldrig
Kun, hvis jeg lægger den væk
Den er altid gemt
Eller er det mig?

Min bedste ven
Er fyldt med skam
Rødt blod løber ned ad den
Den er skyldig
Eller er det mig?

Tanker
Hun vil så gerne være tynd
Hun vil så gerne være en anden
Hun er ikke den hun vil være
Hun er forkert
Hun er en fiasko
Hun hader tankerne
Men de er der altid
Hun kan ikke komme af med dem
De har været der altid
De er hendes hverdag
Ingen ser det
Men hun har det ikke godt
Ingen hører det
Men hun råber på hjælp
Hendes råb og tanker kommer ud med kniven
Så er tankerne der igen
Og ingen har hørt eller set hende
Der kommer ingen og hjælper hende op, når hun er faldet
Hun falder
Men hun kan ikke selv komme op
Det hele slutter om lidt
Nu
Der er intet tilbage
Hun er væk

Let eller hårdt?
Jeg er fanget i mit eget spind
I mit net af negativitet
Jeg kan ikke finde vejen ud
Jeg får et glimt af verden udenfor
Når jeg gør mig selv fortræd
Tror jeg
Det er synsbedrag
Den eneste udvej
Er den evige vej
Jeg kan ikke komme tilbage
Hvis jeg tager den lette vej
Er der intet tilbage
Men der er ingen andre veje
Den rigtige vej er for hård
Der er for mange udfordringer
Stien er for bakket
Det går for meget op og ned
Jeg vil hellere leve med synsbedragene
End at skulle gå op og ned gennem livet

Hun sidder der bare
Hun sidder der
Som om intet er sket
Hun sidder der bare

Blodet løber ned ad armen
Hun føler intet
Hun sidder der bare

Kniven ligger ved siden af
Den er fyldt med blod
Hun sidder der bare

Nogen banker på
Hun hører intet
Hun sidder der bare

Han kommer ind
Hun ser intet
Hun sidder der bare

Han holder om hende
Hun er væk
Hun sidder der bare

Hun sidder og kigger ned
På alle de folk som elskede hende
Hun så det bare ikke

Hun er langt borte
En tåre triller ned ad kinden
Hun sidder der bare

Hvem er hun?
Hvorfor sidder hun der med kniven i hånden?
Hvorfor gør hun ikke noget?
Hun skriger lydløst
Der er ingen, der hører hende
Hvorfor er hun alene?
Hun sidder bare der
En tåre triller ned ad hendes kind
Hun kigger i spejlet
Det er der du opdager at det er dig selv

Control?
I have to do it
I can’t live with myself if I don’t do it
You can’t stop me
Nobody can
I have the control
I can feel it
It’s in my fingers
in my throat
It’s all going up and starts all over again
The food
I can’t get it down
I hide it
I have to do it
I just want to be pretty
Is that too much to ask for?

Det sorte mørke
Det hele er sort
Hun er bange
Ved ikke hvad hun skal gøre
Der kommer et lys
Midt i alt det mørke
Det skinner i øjnene
Fanger hendes opmærksomhed
Hun ved hvad det er
Hun kender den
Hvordan den ser ud
Hvordan den føles
Hun tager den i hånden
Hun holder blidt om den
Hun sætter den mod den anden arm
Nu er det hele rødt
Det er vidunderligt
Så fjerner hun den
Det hele er sort igen


Det var lidt for denne gang. Mere kommere senere :)

Digt: For enden af bordet

Gennemboret af sult
Fristelser
Med angsten for at miste kontrollen
Sidder hun for enden af bordet

Stjålne blikke fra de omkringsiddende
Fulde af bedrøvelse og fortvivlelse
Ser de på den lille og skrøbelige skabning
Der sidder for enden af bordet

Hun smager duften af mad
Der nærmer sig hendes mund
Med et halvt håbefuldt, halvt tvunget smil
Sidder hun for enden af bordet

Digt: Mia

Hun er min bedste veninde.
Hun er der, når jeg har brug for det.
Hun kommer, når jeg er svag.
Hun er ved min side hver eneste dag.
Hendes navn er...

Hun er min trofaste støtte.
Hun holder mig i hånden, når jeg behøver det.
Hun kommer, når jeg kalder.
Hun hjælper mig op, når jeg falder.
Hendes navn er...

Novelle: Mig og Mia

Dette var første udkast til Den sorte boks - 9 elementer. Men da jeg ikke kunne proppe alle elementerne ind i, valgte jeg at skrive den anden.


I drømmeland er jeg fri. Fri som en fisk, der svømmer i det dybeste hav. Fri som en fugl, der flyver over den højeste sky. Når jeg sover, kan intet gøre mig ondt. Når jeg drømmer er jeg klar til at springe ud i livet. I am ready to take a leap of faith.

“Du er ikke stærk nok til at komme ud på den anden side. Det er jo det rene sisyfos arbejde. Du er simpelthen ikke i stand til det. Du har brug for mig”, fortæller hun mig rasende over, jeg prøvede at stå alene. Jeg havde taget nogle skridt selv. Jeg gik bag hendes ryg ved at turde. Jeg mistede fodfæstet for en stund. Jeg slap kontrollen. Det lykkedes mig næsten, men faldt på vejen. Nu er hun tilbage med dobbelt så stor styrke, og jeg har måske mistet mig selv for altid. Som prikken over i’et nærer mine nederlag hendes ånd.

Hendes navn er Mia. Hun er min bedste veninde. Hun er der, når jeg har brug for det. Hun kommer, når jeg er svag. Hun er ved min side hver eneste dag.

Jeg er syg. Mit sind er inficeret. Mine forfærdelige tanker, irrationelle angst, tvangsprægede handlinger hører ikke hjemme i en sund og rask person. Jeg er syg. Det må jeg erkende.
Siden Ana er trådt ind i mit liv har alting forandret sig temmelig meget. Jeg husker ikke længere følelsen af lykke. Jeg kan ikke mærke følelsen af glæde mere. Gnisten af liv, der engang lyste ud af mine øjne som stjerner, er forsvundet. Den boblende livsglæde, der engang hvirvlede rundt indeni min krop, er forduftet.

“Du er ikke god nok. Du er svag. Tag kontrollen. Jeg hjælper dig”, siger hun støttende med en blid stemme.
Mia er god nok. Det er jo min skyld. Ikke hendes. Hun kan ikke gøre for, jeg er svag, uduelig og grim. Hun prøver jo bare at hjælpe mig.

I jagten på livet som lykkelig gælder alle kneb, eller gør de? Ana er i hvert fald af denne opfattelse, og hvis hun er, er jeg også. Hun er min eneste trofaste støtte, jeg kan læne mig op ad lige nu.

Hun synger for mig om natten, at jeg skal vende nederlagene til successer og triumfer. Jeg skal tage skeen i den anden hånd og tage kontrollen tilbage.

“Du bliver nødt til at opretholde kontrollen, ellers forsvinder jeg. Og det vil du jo ikke have, vel? Hvis jeg forsvinder, er du jo helt alene i verden. Så ikke noget med at springe ud fra klippen. Don’t take af leap of faith”, hvisker hun til mig, inden jeg svømmer ind i drømmeland.

Digt: Ulven i mit indre

Jeg kom til dig i din fortid
Jeg hersker i din nutid
Jeg skriver din fremtid
Jeg nærer af din sult
Jeg æder din krop
Jeg overtager dit sind

Jeg er dig
Jeg er din værste fjende
Og jeg giver aldrig slip

Du sidder fast i fortiden
Du glor på nutiden
Du frygter fremtiden
Du hader sulten
Du bliver høj af maden
Du finder kontrollen

Du er mig
Du er min bedste ven
Og jeg elsker dig

Den sorte box - 9 elementer

De 9 elementer:

Billede: Spring ved solnedgang
Prikken over i’et
sund og rask
temmelig forandret
På plakaten
Sisyfos arbejde
Alle kneb gælder - eller gør de?

Tragedy turns to triumph
Can you feel it in the air?
I don’t know how to give up
Can you feel it in the air?

At turde,
er at miste fodfæste for en stund.
Ikke at turde,
er at miste sig selv for evigt.

Hvad jeg fik ud af det:

Novelle:
Jeg går med knurrende mave ned mod busstoppestedet i øsende regnvejr kl. 10 søndag morgen. ”Hvad man dog ikke gør for kontrollen”, tænker jeg, mens jeg trasker af sted i gummistøvler.
På plakaten udenpå busskuret nedstirrer en flot, tynd model mig. En reklame for den nyeste duft fra Calvin Klein. Ved siden af mig sidder en midaldrende buttet kvinde og spiser en overmoden banan med brune pletter.
Jeg hader at køre med bus. Alle kigger altid på mig som om jeg ser mærkelig ud. Jeg bliver stående op, så jeg hurtigt kan komme af ved stoppestedet ud for Netto. På Nettos hylder med slik, kager, kiks og andre kaloriebomber finder jeg, hvad jeg skal bruge til at komme igennem ugen. Inden længe står jeg med favnen fuld af mazarinkage, chokolade, mælkesnitter, flødeboller, forskellige småkager med rosiner, nødder og chokoladestykker, nogle enkelte stykker frugt, en mælk og en masse tyggegummi.
Folkene omkring mig, der går og handler ind til deres kommende uge, kigger underligt på mig, peger fingre og hvisker til deres handlepartner. Jeg føler mig lille og ulækker, som jeg går der med kurven fuld af kalorier og fedt. Som prikken over i’et støder jeg ind i en gammel skolekammerat. Hun siger hej og fortæller en masse om, hvad hun går og laver, men min hjerne er et andet sted. ”Hun er temmelig forandret. Gad vide, hvordan hun forbliver så tynd”, tænker jeg for mig selv.
Hjemme gemmer jeg det hele væk rundt omkring på værelset. Når jeg efter en dag uden mad føler trangen til at spise alt vokse indeni mig, finder jeg det hele frem igen.
Maven brokker sig, kroppen skriger på energi, og hjernen siger: ”Spis alt hvad du kan”. Min hjerne slår fra. Jeg handler på instinkt. Mine hænder rækker ud efter det hele. Min mund bliver proppet med det ene efter det andet. Til sidst ligger jeg med fedtede hænder, klistret mund, og maven er fyldt. Jeg skynder mig ud på badeværelset, tænder for vandet i badet og vandhanen, og stikker to fingrer i halsen. Følelsen af endorfinerne, der skyller gennem kroppen, og lettelsen over at slippe af med alle følelserne, er ubeskrivelig. Intet kan måle sig med det. Det bliver en afhængighed, der ikke kan stoppes.

I jagten på skønhed og perfektion tillader jeg at ødelægge min krop, mit sind og min sjæl. I den desperate søgen efter kontrol gælder alle kneb. For at blive tynd og nå mit mål sulter jeg min krop, skærer mit sind midt over og forsøger at holde fast på min sjæl. Alle kneb gælder – eller gør de?

Jeg længes efter følelsen af kærlighed. Jeg tørster efter smagen af lykke. Jeg vil springe af glæde. Jeg vil nyde livet i en verden, jeg kan acceptere at leve i. Men for at kunne det. For at nå dertil fysisk og psykisk skal jeg turde give slip på kontrollen. Jeg skal turde miste fodfæstet et øjeblik. Hvis ikke jeg gør det, så mister jeg mig selv og mit liv. Man kan, hvad man vil, siger de kloge hoveder. Hvor der er en vilje, er der en vej. Det vælger jeg at tro på. For at blive sund og rask igen skal jeg finde viljen. Viljen til at leve.
Jeg vil falde på vejen dertil, jeg vil gå nogle skridt tilbage, og det kan virke som et sisyfos arbejde af og til, men jeg skal nok nå ud på den anden side. Jeg skal nok finde min vej ud af mørket. Jeg giver ikke op. Det onde må ikke vinde. Jeg tror på det gode i mig selv og finder styrken til at vinde krigen mod monsteret, der raser indeni mig.