Digt: Gardiner

Tunge mørke gardiner

trukket for hver en sprække af lys

Uigennemtrængelig

I mørket

skælver luften af angst

Tørre tårer

som ingen kan se

genspejler øjnenes udtryk

af dyb melankoli

Tunge mørke gardiner

hænger utrøsteligt

ned over sindet

Uforståeligt

for alle andre

end mig

Digt: Splittelse

Udenpå

er jeg glad og positiv

Indeni

krakelere masken

og mit sande jeg viser sig

i form af inficerede tanker

og syge følelser

Udenpå

går jeg den rigtige vej

Indeni

går jeg i ring

som en hund, der jagter sin hale

Udenpå

glimter mine øjne

fuld af selvtillid

Indeni

er jeg kold som is

og mit sind er splittet

i tusinde stumper og stykker

Digt: Livets foranderlighed

Inde i den mørke tykke skov
vandrer hun rundt
med tanker
der hvirvler rundt

Uoverskuelighed vælter hende
bagover
ned på den kolde, fugtige jord

Længe
ligger hun
med lukkede øjne

Stilhed og ro
sniger sig ind
i hendes sind

Med et smil på læben
rejser hun sig
og går videre
ud i verden

Digt: Evigheden

Med røde øjne

Sidder jeg alene

På mit værelse

Med en håndfuld piller

Og en flaske vodka

Stormende tomhed

Vælter mit sind omkuld

Liggende stille

Falder jeg i evighedens søvn

Digt: Frygt

Den klamme frygt
Lægger et slør omkring mit sind
Den ulækre angst
Ætser huden på min krop

Den afskyelige angst
Blænder mine øjne
Den forbandede panik
Skærer mit hjerte op

Den frygtelige panik
Skaber uro i mit indre
Den forfærdelige frygt
Skjuler mit sande jeg