Viser opslag med etiketten nat. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten nat. Vis alle opslag

torsdag den 17. november 2011

Skikkelsen

Solens sidste lys er gået ud, og tilbage er kun det sorte mørke, hvori smerte og sorg lurer.

Musikken fylder det mørke rum med søde toner af opmuntring.

Men i sengen ligger en lille sammenkrøllet skikkelse med røde øjne og uglet hår.

Mens nattens skygger kryber over væggene, skælver skikkelsen af angst og kulde.

Inden længe er den ynkelige, svage skikkelse i skyggernes vold og magt.

Forkrampet af frygt og smerte glider den sammensunkne skikkelse ind i bevidstløshedens mørke.

Stilhed omslutter rummets fire vægge mens solens første stråler kigger nysgerrigt igennem gardinets
små sprækker.

Rummet er tomt med undtagelse af en livløs skikkelse, der forsigtigt åbner øjnene for den nye dag.

tirsdag den 6. september 2011

Digt: Danmarks skove

Uden tro
På det gode liv
Vandrer hun fortvivlet rundt
I den kolde natteluft
I Danmarks store mørke skove

Uden håb
På at alt nok skal gå
Lægger hun sig forsigtigt ned
På den klamme usle jord
I Danmarks store mørke skove