4 digte fra 2011

Så er det igen blevet tid til at ligge en samling digte ind. Denne gang bliver det 4 digte fra februar-maj 2011. God fornøjelse.

Forsvundet
Mit lys
Lyset, der skinner ind ad vinduet
Du skinnende perle i mit liv
Hvor er du nu?

Min skat
Rigdommen, der sidder i dine øjne
Du yndige mægtighed
Hvor er du nu?

Min elskede
Kærligheden, der svæver i luften
Du søde smilende ven
Hvor er du nu?

Mit tab
Smerten, der skære i mit hjerte
Du forsvundne skat
Hvor er du nu?

Kærlighed?
Hvor er du svag, siger hun.
Jeg spiser da, siger jeg.
Lige netop.

Hvor er du sej, siger hun.
Men jeg sidder jo med hovedet i kummen, siger jeg.
Lige netop.

Jeg elsker dig, siger hun.
Jeg har kontrol, siger jeg.
Lige netop.
Det er min kærlighed, vores kærlighed.

En pige
En pige i rød kjole
sidder med blanke øjne.

En pige i grøn kjole
sidder med håbefulde idéer.

En pige i blå kjole
sidder med udtryksløst ansigt.

En pige i gul kjole
sidder med glade tanker.

En pige i orange kjole
sidder med tomme øjne.

En pige med røde sko
sidder med kniven i hånden.

The Secret
A man of thoughts and not of wish,
Is like the water without any fish;

And when the water begins to stir,
It's like the music in transfer;

And when the music begins to play,
It's like a tree who does pray;

And when the tree begins to grow,
It's like the stars start to glow;

And when a star gets turned off,
It's like a baby who does cough;

And when the baby starts to cry,
It's like a bird with no eye;

And when the eye opens its lid,
It's like a man who knows what he did;

And when the man begins to think,
It's like a lion soaked in ink;

And when the lion begins to call,
It's like a glass hits the wall;

And when the wall begins to crack,
It's like a knife into your back;

And when your back begins to hurt,
It's like your heart begins to blurt;

And in your heart there is no doubt,
Oh yes, your secret is now out.

Digt: Min hemmelighed

Jeg gemmer en hemmelighed.
En skrøbelig hemmelighed ingen lytter til.
Jeg holder den indelukket.
Jeg har fanget den i mit net af løgne.
Ingen får den at høre.

Jeg har en hemmelighed.
En mørk hemmelig ingen lægger mærke til.
Jeg holder den for mig selv.
Jeg holder den tæt på min krop.
Ingen får den at se.

Jeg fortæller en hemmelighed.
En hemmelighed ingen bør sige højt.
Jeg åbner mit gemmested.
Jeg deler den del af min verden,
hvor ingen har været før.

Den sorte box - 1 element

Elementet:

En lydkonstruktion, der hedder "Hexagram".

Hvad jeg fik ud af det:

Digt:

Drømmeland i virkeligheden
Klirrende mønter
falder til jorden.
Jeg falder ned i en tunnel,
ind i et lysende drømmeland.
Svævende på et tæppe
flyver jeg ind og ud af mit sind.
Jeg flyver højt over den højeste sky,
jeg svømmer i det dybeste hav.
Ind og ud af alting.
Ind og ud af bevidstheden
i en evig strøm af sommerfugle
med forstyrrende mønstre.
I et vindspil af strålende farver
glider jeg ned i en tunnel.
En faretruende, mørk tunnel,
der forvandler min stemme til et skrig.
Et skrig af længsel.
Længsel efter lykke.
Et par klirrende mønter,
der falder til jorden,
fører mig tilbage til virkeligheden
og den mørke hemmelighed.

Den sorte box - 5 elementer

De 5 elementer:

Jeg ved en lærkerede...
"Nothing makes us so lonely as our secrets...

Link: One Republic - Secrets

2 billeder: Katteøjne, Fugl i et bur

Hvad jeg fik ud af det:

2 digte.

Hemmelighedens slør
Håbefulde katteøjne
Stirrer ud fra tomheden
Misundelig på verden
Og menneskets frihed

En ensom fugl
Flyver forvildet rundt
Fanget i løgnens fængsel
Og tørster efter livets sandhed

En snedig ræv
lurer bag tågen
Fra hemmelighedens slør
Og åbner langsomt dødens port

Skjulte sandheder
Jeg går
Forvildet rundt
I nattens mørke
Som en fugl
Fanget i eget bur
Jeg løber
Forfulgt
Af mine løgne
Og hemmeligheder
Som katteøjne
I billygternes skær
Inden de forsvinder
Jeg ved en rede
som ingen ved hvor er
af skjulte sandheder
Som forhåbentlig en dag
Bliver fortalt

Den sorte box - 8 elementer

De 8 elementer:

Alt taget i betragtning
beundringsværdig
stole på sig selv
"There is a crack in everything, that's how the light gets in.
Lyset i spejlet
Sidste chance

2 billeder: Skilt til Heaven or Hell, asfalt med revne med spire.

Hvad jeg fik ud af det:

Novelle:

Djævlen

Ingen vidste noget. Ingen fik noget at vide. Hemmeligheden blev holdt tæt på kroppen. Ingen så hende. Ingen hørte hende. Før det var for sent. Hun havde solgt sin sjæl til Djævlen.

Lyset fra morgensolen blev reflekteret i spejlet og oplyste hendes værelse. Det store hvide værelse i din store hvide bygning med alle folkene i hvide kitler. Djævlen havde ædt hende op indefra. Hun var næsten død.

Hun følte ikke noget. Hun så ikke noget. Hun hørte ikke noget. Kun Djævlens lokkende stemme i hendes indre, der blev ved med at minde hende om, hvad hun skulle og måtte gøre for at opretholde kontrollen over sit eget liv. Hun blev nødt til at stole på Djævlen og sig selv.

Det beundringsværdige lys, der engang funklede som stjerner i hendes øjne, var væk. Den livsgnist, der engang havde blomstret i hendes smil, var forsvundet. Djævlen havde smidt det ud med en påståelse om, det var usundt.

Hun havde stået, hvor vejen delte sig i to. Og hun havde valgt den forkerte. Nu var hun havnet et sted, hvor solen ikke lyste, himlen ikke var blå, blomsterne ikke groede. Alting var omgivet af dunkelt mørke. Et usynligt slør havde langsomt lagt sig over hende, og pludselig var hun væk. Djævlen havde opslugt hende.
Den pige, der var begyndt at blive voksen og finde kernen i sig selv, var blevet fjern for hendes omgivelser, uden nogen havde opdaget det. Langsomt var hun sygnet hen i den tomme intethed, der nu lå som en tyk skal rundt om hendes formørkede sind. Djævlen havde taget hendes sjæl.

Men et sted højere oppe havde nogen taget det hele i betragtning, holdt en hånd over hende, og givet hende en ny chance. En sidste chance til at genfinde viljen til at leve. Viljen til at finde den lille sprække, der måtte være et sted i Djævlens hule. Den sprække i døren til livet, hvor lyset slap ind. Den revne i mørket, hvor livets frø var begyndt at spire. Nu skulle Djævlen til livs.