Digt: Livets foranderlighed

Inde i den mørke tykke skov
vandrer hun rundt
med tanker
der hvirvler rundt

Uoverskuelighed vælter hende
bagover
ned på den kolde, fugtige jord

Længe
ligger hun
med lukkede øjne

Stilhed og ro
sniger sig ind
i hendes sind

Med et smil på læben
rejser hun sig
og går videre
ud i verden

Digt: Tågen

Med bind for øjnene

Som et tykt slør af gråhed

Går jeg rundt i blinde

Famlende efter noget håndgribeligt

Noget at holde fast i

Og støtte mig til

Jeg cirkler rundt i intetheden

som efterlader mig

I ensomhedens dybe afgrund

Tomheden fylder mig

Med bundløs rædsel

For at leve livet

Med et åndsfraværende smil

Vandrer mit sind hvileløst rundt

I tågens mørke

Digt: Masken

Når jeg går ud af døren
Tager jeg masken på
Med et smil på læben
Erobrer jeg hele verden
Med glimtet i øjet
Flirter jeg mig frem i mængden
Af travle mennesker
Efterladt i hverdagen
Med en hånd i vejret
Vinker jeg til alle på min vej
Men hjemme igen
Sidder jeg
Med hænderne for ansigtet
Og prøver at holde masken
Så den ikke falder af

Digt: Uden dig

Uden dig er jeg intet

Uden dig ville jeg ikke stå her i dag

Uden dig finder jeg ikke ro

Uden dig smiler jeg ikke

Uden dig græder jeg

Uden dig falder jeg

Uden dig bliver jeg liggende

Uden dig er jeg intet

Digt: For enden af bordet

Gennemboret af sult
Fristelser
Med angsten for at miste kontrollen
Sidder hun for enden af bordet

Stjålne blikke fra de omkringsiddende
Fulde af bedrøvelse og fortvivlelse
Ser de på den lille og skrøbelige skabning
Der sidder for enden af bordet

Hun smager duften af mad
Der nærmer sig hendes mund
Med et halvt håbefuldt, halvt tvunget smil
Sidder hun for enden af bordet