Digt: Splittelse

Udenpå

er jeg glad og positiv

Indeni

krakelere masken

og mit sande jeg viser sig

i form af inficerede tanker

og syge følelser

Udenpå

går jeg den rigtige vej

Indeni

går jeg i ring

som en hund, der jagter sin hale

Udenpå

glimter mine øjne

fuld af selvtillid

Indeni

er jeg kold som is

og mit sind er splittet

i tusinde stumper og stykker

Digt: På en skala fra et til ti

Liggende alene
I fosterstilling
Kigger jeg ud på verden
Der suser af sted
For øjnene af mig
Rokkende frem og tilbage
Sidder jeg
Og funderer over mit liv
Der er gået i stå
Som et ur uden visere
Grædende
Kigger jeg i spejlet
Og vurderer min egen værdi
På en skala fra et til ti

Digt: Alene og forladt

Alene og forladt
Sidder jeg i det dybeste hav
Alene og forladt
Spreder angsten sig i kroppen
Alene og forladt
Skriger jeg lydløst af frustration
Alene og forladt
Tager jeg kontrollen i min hånd
Alene og forladt
Samler jeg mod til at gå frem
Alene og forladt
Træder jeg ind i det hvide lys
Alene og forladt
Kigger jeg ned fra den højeste sky

Digt: Livløse øjne

Endeløs ligegyldighed
Fylder verdens tomrum
Intetheden
Skriger ud i den livløse luft
Der flyver omkring
Hendes livløse øjne

Evig meningsløshed
Tumler rundt i trætheden
Håbløsheden
Skuler olmt ned fra oven
Hvis lys langsomt forsvinder
Fra hendes livløse øjne

Det uendelige fravær af følelser
Maler tilværelsens fortvivlelse
Mørket
Suger al glæden
Der engang lyste som stjerner
I hendes livløse øjne