Digt: En engels råb om hjælp

Jeg flyver ud i intetheden
Jeg svømmer ind i drømmeverdenen
Jeg skriger ud i verden
Jeg banker på alles hoveder
Hør på mig

Jeg letter med sorte vinger
Jeg flyder med slimede svømmefødder
Jeg råber med lydløs stemme
Jeg hamrer med den nøgne sandhed
Lyt til mig

Jeg flyver op mod himlen
Jeg svømmer i land ved dine fødder
Jeg skriger for at få dig til at lytte
Jeg banker på din dør
Tag mig med

Digt: Your name

You broke my spirit from the start
Now you feed of the ashes of my heart
You hold me hostage in the dark
Now my eyes are without spark
Your name…

You eat me from the inside out
Now I am full of anything but doubt
You hold me tight like you care
Now I am drowning in despair
Your name…

You got into my mind
Now I am scared what you might find
You promised me to touch the stars
Now my soul is full of scars
Your name…
Misery

Digt: Ensomhed

Jeg falder.
Falder i havet af ensomhed.
Jeg svømmer.
Svømmer i medynk.
Jeg græder.
Græder af elendighed.
Jeg drukner.
Drukner i tårer.
Jeg dør.
Dør af ensomhed.

Den sorte box - 13 elementer

Jeg fik en udfordring på CSV idag. Jeg fik 13 elementer, der skulle indgå i et produkt i form af enten tekst, lyd eller billede.

De 13 elementer, som skulle indgå:

gabende tomhed
sitrende anspændthed
hans arm om halsen
neonlyset over byen
grådighedens pris
sult
afstikker
isolation
hun havde altid vidst
han havde altid sagt
come on
grædefærdig af grin
”Hvis du tænker for længe over det næste skridt, kommer du til at tilbringe livet på et ben”

Jeg valgte at skrive.
Tekst: novelle

Hun går hen ad gaden en junimorgen. Neonlyset fra natten hænger stadig over byen. Butikkerne er endnu ikke åbnet, og den larmende tavshed i byen spirer til sitrende anspændthed i hende. Hun skal mødes med en fremmed. Hun har altid vidst, man ikke skal tage hjem til fremmed mænd, men idag er en undtagelse. Idag skal hun besøge en fremmed person. En person som hende. I mange år har hun siddet for sig selv i en lille lejlighed i en storby. Isolation har været hendes strategi. Undgåelsesstrategi. Men nu er det slut. Hun har taget en beslutning. En beslutning om at leve. Leve som afstikkeren, der træder udenfor den sti, der er lagt for hende. Hun vil være anderledes. Gå sine egne veje.

Han sidder i sit køkken, og er sulten. Sulten efter luft, liv, glæde, larm. Han har altid været grådig på livet. Levet i overhalingsbanen med karrierer og en ny dame hver uge. Men grådighedens pris er hård, og nu har en gabende tomhed omsluttet hans sind. Rummet er stort og tomt. Døren i den anden ende af rummet føles meget langt væk. Han er bange. Bange for, hvad der kommer efter. Bange for, hvad der sker, når han går ud. I løbet af det sidste års tid har han isoleret sig fra verden. Han har altid sagt, man ikke skal omgås fremmede, men idag bliver det anderledes. Idag skal han mødes med en fremmed person. En person som ham. Han sidder helt stille og venter. Venter på, hun banker på. Venter på, han bliver reddet.
Endelig banker det på.

Hun banker forsigtigt på den fremmede dør. Nervøsiteten spreder sig i takt med, hun kan hører, han nærmer sig på den anden side af døren. “Come on”, tænker hun. “Der er ikke noget at være bange for.”

Nu står han bag døren, og kan mærke angsten formere sig i krop og sind. “Come on”, tænker han. “Der er jo ikke noget at være bange for.”

Hun bliver mødt med et kejtet smil af en midaldrende mand. Han ser en anelse usoigneret ud, men sød er han. Hans arm om halsen tyder på, han er nervøs. Hans blik fortæller, han er bange.
De hilser på hinanden med et hurtigt, svedigt håndtryk, og går derefter ind i hans lille, rodede lejlighed. Tavsheden imellem dem er akavet. Men så siger han, ”Hvis du tænker for længe over det næste skridt, kommer du til at tilbringe livet på et ben”, og de falder begge om grædefærdige af grin. Starten på et nyt liv er skudt igang.

Svømmer, drikker, drukner

Jeg svømmer i livet
Drikker af mennesker
Drukner i skrig og skrål

Jeg svømmer i verden
Drikker af naturen
Drukner i storbylarm

Jeg svømmer i mig selv
Drikker af mit blod
Drukner i tanker og følelser

En gave

Livet er som en gave
Let at give, svær at modtage
Det er en gave
Jeg samler mod til at pakke op, folde ud
Forsigtigt bliver den åbnet
Med rystende, svedige hænder
Stakåndet af angst
Bliver båndet bundet op
Papiret pillet af
Hvad den består af
Er stadig uvist for mig
Men én ting er sikkert
Det er det mest værdifulde
Jeg kan få

De fire elementer ved at miste

Væltende sorg
Flyder med strømmen
Svulmende tårer
Fylder vandet

Stormende raseri
Flyver henover himlen
Hvirvlende vrede
Ligger i luften

Buldrende benægtelse
brænder i huden
Ulmende afvisning
Varmer ilden

Skælvende accept
Vokser i jorden
Frodig anerkendelse
Bryder jordens overflade