Den sorte box - 12 elementer

12 elementer:

4 billeder: "Skriget", støvle, klokke, reb
det havde aldrig været hendes livret
igen, igen skulle det stå uimodsagt
gravens rand
vinde i lotteriet
sommerens højdepunkt
alle hestene i folden
et reb om livet
bjerget ventede

Hvad jeg fik ud af det:

Digt:
Min tid er gået
Når klokken ringer, og tiden går i stå,
Når himlen er grøn, og jorden er blå
Når nat er dag, og dag er nat,
Når skriget er lydløst, og månen er mat,
Når sommerens højdepunkt er isnende kold,
Når vinteren er varm, og alle heste er på fold,
Når bjerget ikke venter, og de døde går igen,
Når drømmen er skudt, og du ej er min ven,
Når vinden vender, og ebbe bliver til flod,
Når havet ligger, hvor skoven stod,
Når helvede fryser til, og himlen brænder op,
Når rebet om livet strammes, og kroppen siger stop,
Når gaven er givet, og jeg har den fået,
Ved jeg at min tid her på jorden er gået.

Short-short story:
Mobning
Hun kigger ud over havet fra klinten med røde gummistøvler og gul regnfrakke på. Hun står på gravens rand. Døden ånder hende i nakken, mens en tåre triller med regnen ned ad hendes kind. “Ingen vil savne mig”, tænker hun. Igen, igen vil det stå uimodsagt.
”Inden længe får jeg fred”, tænker hun. Hun springer.

Metro
Han sad overfor hende i toget. “Min kone døde i dag. Hendes sidste måltid var min livret. Hun havde aldrig brudt sig om det.” Han kiggede trist ud af vinduet. Hun sad lydløst og iagttog ham.
“Ingen synes at tage sig af det.”
Senere ved maden spurgte hendes veninde, “Noget galt?” Hendes fingre dansede, mens hun tegnede: “Ham-manden-på-toget. Han-virkede-så-trist.”

Lotto
”Vil du slå mig ihjel?”, spurgte hun sin mand. ”Man kan da ikke lade dem gå til spilde, vel?”, svarede han hende med høj stemme.
”Jeg vil jo bare give dem til velgørenhed”, forsøgte hun. ”Hold kæft”, råbte han. ”Hvorfor gør du det her?”, spurgte hun. ”Fordi JEG har vundet i lotteriet”, svarede han. ”Ikke dig.”